To danskere var om bord på forulykket fly i Nepal, siger Nepals luftfartsselskab Agni Air til AFP.
Agni Air marketingsdirektøren fra luftfartsselskabet Agni Air, Pramod Pandey, siger til AFP, at to danske statsborgere var blandt passagererne på det forulykkede fly, som havde 21 om bord. Han tilføjer, at han ikke ved noget om danskernes tilstand.
15 personer omkom, mens seks overlevede på mirakuløs vis, da flyet styrtede ned i et bjergrigt område i det nordlige Nepal, oplyser det nationale politi.
Mange af de ombordværende var indiske pilgrimme
Flyet fra luftfartsselskabet Agni Air fløj ind i en bjergside nær bjergmassivet Annapurna, siger en talsmand for politiet, Binod Singh, som forklarer, at flyet skulle til at gøre klar til landing i Jomsom lufthavn.
Jomsom er et populært område for vandrere i bjergområdet Annapurna.
En talsmand for politiet, Rajendra Singh Bhandari, siger, at soldater fra en nærliggende kaserne hjalp med redningsarbejdet.
Kilde: AFP