Tidligt i morges var en deling fra det danske Charlie-kompagni i Afghanistan i Den Grønne Zone, der består af det frodige bælte langs Helmand-floden.
To danske soldater blev såret i kampene, oplyser Hærens Operative Kommando (HOK) i en pressemeddelelse. Den ene blev ramt af skud i låret, den anden i skulderen, men begge er blev undersøgt og meldt stabile og uden for livsfare.
De to blev hastet til felthospitalet i Camp Bastion med en helikopter, og begge blev opereret.
De nærmeste pårørende er underrettet.
De resterende soldater fik støtte fra luften af både fly og helikoptere, lige som endnu en deling fra Charlie-kompagniet kom til stedet for at give støtte.
Kampene er nu overstået, og alle soldater - på nær de to sårede - er uskadte tilbage i Armadillo-lejren.