Den unge mand Steven Green var i 2006 i Irak som soldat, men endte som voldtægtsmand og morder.
En jury i Kentucky har nu dømt den 24-årige skyldig i at have voldtaget en blot 14-årig pige og herefter myrdet hende, hendes forældre og hendes lillesøster, skriver BBC.
Voldtægten og drabene skete 30 km. syd for den irakiske hovedstad, Bagdad, da Green var udsendt som soldat for den amerikanske hær.
Den unge texaner kan risikere at blive henrettet, som følge af sine ugerninger i Irak.
Tre andre amerikanske soldater afsoner mellem fem og 110 års fængsel, fordi de også deltog overgrebet på familien i 2006. De har allerede erkendt, at de holdt den 14-årige pige fast, massevoldtog hende og herefter slog hende, hendes forældre og hendes lillesøster ihjel.
Allerede inden sagen kom frem blev Steven Green hjemsendt på grund af sin opførsel.