Den københavnske politiker Finn Rudaizky (DF) var i midten af februar 2015 dybt påvirket af Omar el-Husseins angreb i København.
Derfor var han også meget opsat på at undersøge, hvorvidt myndighederne kunne have gjort mere for at bremse den nu dræbte attentatmand.
Det fortæller den 74-årige politiker onsdag i Københavns Byret. Her er han tiltalt for at have lækket fortrolig data om Omar el-Hussein og hans familie.
- Ligesom alle mulige andre mennesker var jeg rystet over det, der var sket. Måske var jeg lidt ekstra rystet, fordi jeg kendte en af dem, der var blevet dræbt, nemlig Dan Uzan, siger politikeren med henvisning til den jødiske vagt, der blev likvideret foran synagogen i Krystalgade.
Det mangeårige medlem af Borgerrepræsentationen allierede sig kort efter angrebet med en journalist fra BT.
- Jeg finder ud af, at der er en fælles interesse fra min og pressens side om at få belyst den her sag, siger Rudaizky.
Derfor videresendte han en stribe spørgsmål fra journalisten til kommunens forvaltning. Svarene delte han med journalister på BT og Berlingske.
- Det var ikke et ønske om at videregive fortrolige detaljer om Omar el-Hussein. Han var jo død. Det var et spørgsmål om en terrorsag, som efter min mening kunne retfærdiggøre, at oplysningerne blev givet videre. Det gjorde jeg uden skrupler, siger den tiltalte.
Et af de vægtigste argumenter for at granske myndighederne var politikerens manglende tillid til socialforvaltningen. Gennem en årrække havde han erfaret, at forvaltningen forsøgte at skjule dårlige sager for offentligheden.
Også i sagen om Omar el-Hussein mener han, at myndigheden har fejlet.
Politikeren henviser til, at socialforvaltningen og politiets medarbejdere faktisk var opmærksom på Omar el-Hussein, men at man efter to kriminalpræventive besøg hos familien tilbage i 2010 skrinlagde sagen.
Blandt andet den historie skrev BT på baggrund af de lækkede oplysninger fra Finn Rudaizky. Inden afsløringen havde kommunen ifølge avisen hævdet, at "der ikke var nogen sag" på Omar el-Hussein.
Finn Rudaizky har været medlem af Borgerrepræsentationen siden 1994. Han er desuden jøde og tidligere formand for Det Mosaiske Trossamfund.
Dommen i sagen ventes i midten af februar.
/ritzau/