Lastbiler og skolebusser tilbringer flere og flere timer i garagen, og kørelærere må trille tommelfingre for at holde sig varme på de offentlige AMU-køreskoler.
Private køreskoler æder sig med rekordfart ind på markedet for tilskudsberettigede transportuddannelser.
I 2010 tegnede de private køreskoler sig for 32 procent af de såkaldte AMU-kurser på transportområdet. I de første ni måneder af 2012 er andelen steget til 43 procent.
Det viser en analyse foretaget af Danske Erhvervsskoler.
Det får nu organisationens formand Ib Haahr til at advare om, at udviklingen udsulter de offentlige skoler. Konsekvensen kan blive, at det bliver svært at finde kurser, som der ikke er økonomi i at udbyde.
"Vi har intet imod fri konkurrence, men hvis det her her fortsætter, er der ikke flere offentlige udbydere på transportområdet om fem år," siger han.
100 millioner i tilskud
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er et tilskudsdrevet system, der skal sikre efteruddannelse og opkvalificering af ufaglærte og faglærte.
Systemet har gennem de seneste år været omdrejningspunkt for en lang række afsløringer af svindel og misbrug med de offentlige kursusmillioner.
Udmanøvreringen af de offentlige skoler på transportområdet betyder, at de lukrative transportuddannelser i stigende grad koncentreres hos private firmaer, som ifølge Børne- og Undervisningsministeriet tegner sig for de fleste sager om fup og svindel.
Det er især den private køreskole-koncern TUC, der har givet de offentlige skoler baghjul.
Som tidligere dokumenteret af Avisen.dk nærmer TUC sig et offentligt tilskud på 100 millioner kroner i 2012 - og lægger dermed beslag på over en tiendedel af tilskuddet for samtlige AMU-uddannelser.
I selve transportsektoren er TUC altdominerende. Det viser en gennemgang af antallet af kursister på tilskudsberettigede transportuddannelser.
For flere af de dyreste - og dermed mest indbringende kørekort og transportkurser, tegner TUC sig for over halvdelen af den samlede aktivitet.
TUC's markedsandele for udvalgte AMU-støttede transportuddannelser angivet i procent:
|
Kursus
|
Marts 2010
|
Marts 2011
|
Sept. 2011
|
Marts 2012
|
Sept. 2012
|
|
Lastbil
|
28
|
29
|
56
|
37
|
48
|
|
Bus
|
22
|
30
|
34
|
35
|
50
|
|
Taxi
|
32
|
32
|
15
|
74
|
30
|
|
Køreteknik
|
62
|
67
|
37
|
53
|
51
|
|
Hængerkort
|
30
|
41
|
47
|
38
|
61
|
|
EU-Gods
|
55
|
47
|
50
|
49
|
49
|
|
Handicapkørsel
|
13
|
28
|
33
|
54
|
36
|
Kilde: Statistik fra Børne- og Undervisningsministeriet analyseret af økonomikonsulent Flemming Jørgensen, Danske Erhvervsskoler.
Hos Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der har ansvar for at kontrollere AMU-systemet, har storkøreskolens hastige indtog på markedet vakt opsigt.
"Hvis vi på transportområdet ender med to blokke, hvor TUC er voldsomt dominerende i den ene, synes jeg, at det er en bemærkelsesværdig situation," siger kontorchef Bente Ørum.
Mere fup hos private
I 2003 gennemførte den borgerlige regering en reform af AMU-systemet, som gav private firmaer adgang til de tilskudsberettigede kurser.
Siden har AMU-systemet været plaget af en lang række eksempler på systematisk misbrug af de offentlige tilskud.
Køreskole-koncernen TUC tegner sig for flest sager om uberettiget tilskud, og er flere gange blevet truet med inddragelse af tilladelsen til at afholde AMU-kurser.
Bente Ørum vurderer, at private AMU-skoler har et mere stramt fokus på økonomi og indtjening end de offentlige skoler.
"Denne her virksomhedsform lader sig i højere grad styre direkte af økonomi - og det får nok også en indflydelse på den type fejltagelser, der begås," siger hun.
Kontorchefen understreger, at der kan være nødvendigt at tilpasse reglerne, hvis der foregår en monopollignende dannelse på markedet for AMU-kurser.
Dyre overenskomster skævvrider markedet
En del af forklaringen på de private køreskolers store succes er, at de ikke som de offentlige skoler er bundet af offentlige overenskomster.
"Timelønnen på erhvervsskolerne er dobbelt så høj som hos TUC, der ikke skal overholde de offentlige overenskomster. Hvis det skal være fair, bør konkurrencen foregå på ens betingelser," siger Ib Haarh, der er formand for Danske Erhvervsskoler.
Men selvfølgelig skal der kunder i butikken, før der overhovedet er noget tilskud at udbetale lønninger af.
Her har de private køreskoler - med TUC i spidsen - gjort sig attraktive ved at tilbyde aften- og weekendkurser.
"Vi indretter os efter kursisternes efterspørgsel. Vi forlanger ikke, at de skal lade sig uddanne, når det tilfældigvis er bekvemt for os at tilbyde undervisning – for guderne skal vide, at det også er mere bekvemt for os at udbyde kurserne i dagtimerne. Så det handler om en forskel i hele tilgangen til at udbyde AMU-kurser," skriver bestyrelsesformand for TUC, Morten Mathiesen, i en mail til Avisen.dk.
100 bornholmere får stort kørekort
For eksempel har erhvervsskolen Campus Bornholm droppet at tilbyde lastbilkørekort og en række andre transportuddannelser, fordi det gav underskud for skolen.
Det gør det angiveligt ikke for TUC, som nu er ved at udstyre 100 bornholmere med stort kørekort.
Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini (S) er nu ved at skrue et nyt regelsæt sammen for AMU-kurser - samtidig med at tilsynet skærpes.
I den forbindelse appellerer Danske Erhvervskoler til, at ministeren får bragt mere balance mellem private og offentlige kursusudbydere.
"Jeg har svært ved at forstå, at det er en socialdemokratisk ministers opgave at udkonkurrere de offentlige skoler," siger formand Ib Haarh.
Han hæfter sig dog ved, at regeringen i forbindelse med fornyelse af de offentlige overenskomster har lagt op til mere smidige arbejdstidsregler for lærere på gymnasier og erhvervsskoler.
"Det vil være en fordel i konkurrencen med de private skoler, hvis de offentlige skoler selv kan tilrettelægge arbejdstiden. Så det giver en snert af optimisme," siger Ib Haahr.
Under de nuværende regler har de offentlige skoler dog også fordele frem for de private. For eksempel skal de ikke opkræve moms for AMU-kurser, og kan derfor som udgangspunkt afholde kurser billigere end de private skoler.
- Systemet for tilskudsberettiget efteruddannelse - de såkaldte AMU-kurser - har gennem de seneste år været omdrejningspunkt for en lang række afsløringer af svindel og misbrug med de offentlige kursusmillioner.
- Udgangspunktet for skandalen er en reform af AMU-systemet i 2003, der gjorde de offentlige skoler til selvejende institutioner og samtidig gav private firmaer adgang til markedet for AMU-kurser.
- Rigsrevisionen har netop udgivet en rapport, der placerer hovedansvaret på Undervisningsministeriet, som i perioden 2005-2008 forsømte sit tilsyn.
- Rigsrevisionen kritiserer dog også den nuværende forvaltning for fortsat ikke at have tilstrækkeligt styr på, om de offentlige kursuskroner anvendes korrekt.