Ved indgangen til Juuls Køreskole står en computer, hvor kursister scanner sig ind, når de kommer, og når de går.
På den måde kan det godkendte AMU-center uden for Roskilde dokumentere, at kursisterne faktisk tilbringer den tid i teorilokalerne eller på kørebanen, som skolen får tilskud til.
Det er rigtig smart, altså lige bortset fra de gange, hvor kursister har stillet på computerens ur, så de kunne snige sig tidligt hjem.
"Vi har ekstremt meget fokus på at gøre alting korrekt, men vi kan aldrig forhindre, at der er kursister, der tager røven på os," siger Leif Juul, der er stifter og daglig leder af den private AMU-køreskole.
Hammeren falder tungt
Juuls Køreskole er en af de private køreskoler, som fik adgang til markedet for tilskudsberettigede AMU-kurser, da systemet blev liberaliseret i 2003.
Reformen har udløst en lavine af sager om misbrug af de offentlige kursusmillioner.
Selv om offentlige AMU-skoler også har deltaget særdeles aktivt i tilskudsfesten, er det især private skoler og kursusfirmaer, der har udmærket sig ved grove eksempler på svindel.
Af samme grund ved Leif Juul, at hammeren falder ekstra tungt, hvis myndighederne finder en plet på hans køreskole.
"Det har helt ærligt ikke noget med økonomi at gøre, men jeg ville synes, at det var pisseflovt at få en tilsynssag på halsen," siger han.
Fupsager bekymrer
Juuls Køreskole er også en af de få, som ikke samarbejder med kæmpekøreskolen TUC.
Som Avisen.dk i dag fortæller, sidder TUC på over halvdelen af markedet for flere af de mest indbringende AMU-kørekort og transportuddannelser.
Kombineret med rekordmange sager om tilskudsfup, har især de offentlige AMU-skoler set sig godt og grundigt mugne på TUC.
Leif Juul bryder sig ikke om at udtale sig om konkrete firmaer eller skoler, men er generelt bekymret for de seneste års mange eksempler på fup med kursuskroner.
"Det slider systemet op. Efterhånden tror folk, at det hele handler om fup og svindel. Det er sgu vigtigt, at vi værner om, at det her system kan fortsætte," siger han.
Efterlyser de gode historier
Derfor mener han også, at det er vigtigt at fortælle de gode historier, der understreger, hvorfor AMU-systemet overhovedet er skabt.
For eksempel er omkring 100 taxachauffører fra taxaselskabet Selandia i øjeblikket ved at tage AMU-kurser i energirigtig kørsel.
"Det er en forudsætning for, at de kan få opgaver for visse kunder. Så på den måde er det en opkvalificering, som er til gavn for både den enkelte chauffør og hans vognmand," forklarer Leif Juul.
Den sjællandske køreskoleejer finder også trang til at understrege, at AMU-systemet ikke er et tag-selv-bord af fede tilskud.
Køreskolens egen administration kunne klares af en enkelt person, men Leif Juul har 7-8 ansatte beskæftiget med at administrere AMU-kurser, som indbringer køreskolen cirka fem millioner kroner årligt.
"Det kan godt være, at det har været en guldgrube for nogen. Men det er ikke altså ikke noget, du kommer sovende til," siger han.
- I 2003 gennemførte den borgerlige regering en liberalisering af AMU-systemet.
- Det vil sige, at private firmaer nu kunne blive godkendt som egentlige AMU-udbydere eller som underleverandører til for eksempel offentlige skoler.
- I 2009 proklamerede regeringen 'nultolerance' over for snyd og misbrug af de offentlige tilskudsordninger til AMU-kurser.
- I 2011 begyndte sager om fup og svindel med AMU-kroner at pible frem. Børne- og Undervisningsministriet iværksatte en kulegravning af systemet.
- Siden er der truffet afgørelse i 90 sager. I 23 tilfælde har myndighederne forlangt tilskud betalt tilbage.
- Både private aktører og offentlige skoler er blevet afsløret i tilskudsfup.
- Rigsrevisionen har undersøgt tilskudsskandalen, og konkluderer, at manglende tilsyn fra ministeriets side i 2005-2008 bærer en stor del af ansvaret.
- Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini (S) får også kritik af Rigsrevisionen, fordi der endnu ikke er kommet helt styr de offentlige kursusmillioner.
- Ministeren arbejder nu på en lovændring, der skal skabe mere klarhed om reglerne og et mere effektivt tilsyn.