Hvordan vil I overhovedet blive enige om at kunne regere landet. Kan du fortælle os det?
Sådan spurgte et medlem af Publicistklubben Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, ved den traditionsrige dagen-efter-valg-frokost.
Men det var ikke umiddelbart muligt at afæske Helle Thorning-Schmidt et svar på, hvordan det skal kunne lade sig gøre at skrive et regeringsgrundlag, som både Margrethe Vestager (R) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) kan tilslutte sig.
"Det kan jeg sagtens. Men jeg synes, at de forhandlinger, vi skal have, nok bliver svære nok i forvejen, så jeg behøver ikke sidde og forhandle her i det offentlige rum," svarede hun.
Derefter appellerede Helle Thorning-Schmidt endnu en gang kraftig til et øget samarbejde på tværs af hele Folketinget, men så blev det den nye oppositions tur til at svare.
Og så var der ellers dømt tæsk fra Pia Kjærsgaard (DF), der efter valgets afslutning pludselig var tilbage i fuld hopla.
"Dansk Folkeparti vil ikke gå med til øgede skatter og afgifter, sådan er det bare. Det kan I godt glemme. Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har haft dårlige valg, elendige valg. I bliver holdt op af de to damer Margrethe Vestager og Johanne Schmidt-Nielsen, og der har jeg bare at sige 'god fornøjelse'," smældede Pia Kjærsgaard.
Det gav straks Lars Løkke Rasmussen anledning til at byde sig til som den store samarbejdspartner.
"Vi vil gerne være en konstruktiv opposition og på den måde en bedre opposition end den, der var der," indvendte han.
Mundhuggeriet består efter valget er slut, men i dag var det mest funderet i kærligt drilleri eksemplificeret af Villy Søvndal, der havde fået plads ved debatbordet mellem Margrethe Vestager og Johanne Schmidt-Nielsen, hvorfor han straks blev kaldt en hund i et spil kegler.
"Jeg er ikke en hund i et spil kegler, for jeg er ikke en hund, og de her er ikke nogle kegler," forsvarede Søvndal sig bravt. Den kommentar kunne Løkke godt gøre efter, da han blev hånet for nærmest at svare for kort på et spørgsmål.
Han tilbød fluks en længere udredning med argumentet:
"Jeg er jo politiker og har mikrofon på. Det er ligesom babyer og sutteflasker. Det fremkalder vibrerende mundbevægelser. Og nu har jeg jo studeret babyer i valgkampen."