Sms'er med lumre sex-beskeder finder i stigende grad vej til britiske teenageres mobiltelefoner.
Det er den britiske organisation 'Beatbullying', der står bag rundspørgen, som viser, at flere end en tredjedel af de britiske teenagere har modtaget rystende tekst- eller billedbeskeder.
Mobilbeskederne viser ofte billeder af unge drenge, der blotter sig selv foran kameraet, mens de ornanerer, piger der tager tøjet af, elller teenagere der dyrker sex på grænsen til det pornografiske.
Størstedelen af de 2.094 adspurgte fortæller, at det er ligesindede teenagere, som sender beskederne. Kun 2 procent svarer, at de har modtaget en af de udfordrende sms'er fra voksne.
Hos 'Beatbullying' anser man sex-sms'er som mobning, og fortæller at det er et stigende problem.
"Vi skal ikke hæmme teenagere i at udforske deres seksualitet, men det er vigtigt, at forældre og skoler er opmærksomme på, at sex-beskeder og lignende florerer blandt børn og unge. På den måde kan vi sammen sætte en stopper for sex-sms'erne, inden problemet udvikler sig yderligere", siger Emma-Jane Cross fra 'Beatbullying'.
Hos Beatbullying skyder man skylden på det nye teknologi, som gør det lettere at skabe seksuel kontakt mellem teenagere.
Der er set flere tilfælde af teenagere, som har gjort skade på sig selv, efter de har modtaget de udfordrende beskeder.
Den tilsyneladende nye tendens og de voldsomme reaktioner på sex-sms'erne har både skabt debat i USA og Australien.