Der har været et fire ugers langt cølibat i Paradise Hotel, men efter længere tids betænkning gav Pernille efter for Gleagers charme. Selv om han har ry som en værre scorekonge.
"Det havde jeg selvfølgelig med i mine overvejelser. Men Gleager havde jo ikke været så meget om sig i denne sæson. Jeg gjorde, som jeg havde lyst til, ud fra devisen, at det er bedre at være nummer et i rækken end nummer tre," fastslår den 23-årige blondine Pernille over for Ekstra Bladet.
Men afsnittene er jo optager for lang tid siden, så nu er den blonde babe ikke så glad for sine bedrifter på hotellet.
"Jeg har det lidt mærkeligt med, at det skal vises på landsdækkende tv. Jeg har fået en kæreste, efter jeg er kommet hjem og er lidt træt af, at han skal se Gleager og mig dyrke sex," forklarer Pernille.