Teater om Breivik vækker stor harme

Massemorderen Anders Breiviks manifest vil på CaféTeatret i København blive fremført som et teaterstykke.
Brevik dræbte 69 på Utøya og otte i Oslo.
Brevik dræbte 69 på Utøya og otte i Oslo. Foto: Rødt nytt/Wikimedia

Massemorderen Anders Behring Breivik får på det københavnske CaféTeatret en mulighed, den norske ret har nægtet ham:

Taletid.

Et nyt stykke fremfører nemlig Breviks manifest som monolog. Derfor er teateret er nu under skarp beskydning fra Norge og en dansk pårørende til et af Breiviks ofre, skriver Politiken.

Faren til danske Hanne Anette Balch Fjalestad, som sidste år mistede livet på øen Utøya i juli måned, er oprørt.

"Det er en virkelig dårlig idé! Det er alt for tæt på. Jeg oplever det, som om nogen forsøger at tjene penge på andres sorg. Stykket bliver en slags accept af hans handlinger," siger Per Balch Sørensen.

Argumentet hos teateret er, at man kun ved at forstå Breiviks tanker kan forhindre lignende sager.

"Det var en forfærdelig tragedie, og Anders Behring Breiviks måde at henrette folk på var grusom. Men det tankesæt, der ligger bag handlingerne, er ikke enestående. Det er udtryk for et politisk ideologisk ståsted. Det kan ske igen," mener den kunstneriske leder Christian Lollike på teateret ifølge Politiken.

Anders Breivik gik den 22 juli i land på øen Utøya til den Norske Arbeiterpartiets Ungdomsforbunds sommerlejr og dræbte 69 mennesker iført en politiuniform.

I alt 77 personer døde den dag, heraf otte i Olso centrum efter en bilbombe eksploderede i et centralt beliggende kvarter.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.