Efter adskillige slag med en jernkølle, spark og en pistoltrussel er en taxichauffør blevet indlagt på sygehuset.
Chaufføren er formentlig blevet afstraffet for at have kørt for stærkt, da han skulle hente en pizza i et pizzaria i Værebrocenteret i Bagsværd ved København, skriver Jydske Vestkysten.
Da taxichaufføren ankom til centeret blev han mødt af en mand, der kritiserede hans kørsel og gav ham et slag i brystet. Siden samlede samme mand et op mod 15 mand stort tæskehold, som fulgte ham til pizzariaet, hvor chaufføren var. Gruppen var bevæbnet med jernkøller, oplyser Gladsaxe Politi.
Ikke alene blev taxichaufføren gennembanket af de mange mænd. Situationen spidsede til, da lederen af flokken trak en pistol, tog ladegreb på den og sigtede på chaufføren. Der blev dog ikke affyret skud, og kort efter forsvandt overfaldsmændene. Chaufførens hyrevogn samt et par andre bilder blev også ødelagt med slag af køller.
Vidner så overfaldet, men ingen har har vist sig villige til at udpege gerningsmændene.