- Er det langt ude, hvis jeg siger, at jeg faktisk har ondt af sygeplejersken, som bedøvede sin patient for at hjælpe sine kollegaer på Køge Sygehus?
Sådan spørger sygeplejerske Harun Demirtas i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad.
Sagen, han henviser til, kom frem for en måneds tid siden, da en sygeplejerske fra Køge Sygehus stod frem og fortalte, hvordan personalet på sygehuset bevidst har overmedicineret nogle patienter for at få tid til at passe andre.
Det fik flere politikere til at reagere. En af dem var sundhedsminister Sophie Løhde (V), der kaldte det "vanvittigt".
Men Harun Demirtas, der selv arbejder som sygeplejerske på neonatalklinikken på Rigshospitalet, mener, at politikernes reaktion er helt misforstået.
- Jeg har haft så ondt af hende, fordi hun ikke fik den opbakning, som hun skulle have haft. Hun fik tværtimod en besked fra politikerne om, at det var uacceptabelt. Men når hun har fået sin patient til at sove, så er det ikke fordi, hun havde lyst, men fordi hun gerne ville nå nogle andre opgaver, siger han til Avisen.dk.
Kræver handling
I stedet mener Harun Demirtas, at episoder som den fra Køge skal få samfundet til at reagere.
- Alle skal lære noget af det. Dette er bare en start. Hvis jeg som sygeplejerske eller læger eller andre sundhedsfaglige personer ikke længere er i stand til at holde liv i mennesket, det vi er uddannet til, så skal alarmklokkerne ringe, siger han.
Han efterlyser derfor handling i stedet for fordømmende udmeldinger.
Men hvad er det så, der skal til?
- Jeg synes først og fremmest, at man skal give sygeplejersker lov til at ytre sig. Når vi prøver at fortælle om vores problemer, så synes jeg, at vi bliver taget for givet. Vi får ikke lov til at tale ud eller sige, hvad vi har brug for. Vi har eksempelvis brug for tid og brug for at kunne tale med og trøste vores patienter, siger Harun Demirtas.
Han anerkender, at det kræver ressourcer.
- Der er brug for flere hænder på arbejdspladserne, siger Harun Demirtas til Avisen.dk.