Tænk, at vi i Danmark diskuterer, hvor mange gange om ugen ældre må komme i bad. I Norge taler man slet ikke om det - der er det en menneskeret at få et bad og ordentligt mad.
Sådan skriver Harun Demirtas i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad.
Hun er nyuddannet sygeplejerske, men har tidligere arbejdet i syv år som social- og sundhedsassistent.
Efter at have arbejdet som sygeplejerske i Norge i en måned er hun begyndt at stille spørgsmål ved de arbejdsmetoder, hende og kollegerne bruger i Danmark.
"Tanken om, at jeg er blevet repræsentant for et system, der konstant giver de syge fornemmelsen af, at de er blevet gamle, ubrugelige og en byrde for samfundet, er ikke til at holde ud," skriver hun.
Ikke behov for at ringe med klokken
Som et eksempel på forskellen mellem ældrepleje i Danmark og Norge nævner hun, at de ældre i København ofte måtte ringe med en klokke i 10 minutter, før en ansat kom ind til dem. I Norge er det ikke nødvendigt at ringe efter nogen, fordi de ansatte som regel sidder sammen med borgerne i stuen og taler med dem, fortæller Harun Demirtas.
Hvis de ældre i Norge vil i bad, kommer de i bad, og er de sultne, bliver de spurgt, hvad de vil spise.
Men i Danmark skærer man ned på området og underbemander, er hendes erfaring.
"Jeg kan huske, at på min sidste arbejdsplads på et rehabiliteringscenter i Danmark var vi to assistenter til 25 beboere, som både skulle have hjælp til det basale, men også til komplicerede problematikker. Vi løb nærmest for at nå vores opgaver. Rundt mellem beboere, der skulle have hjælp til sårpleje, sondemad, medicin, mad og komme i seng," skriver Harun Demirtas i debatindlægget.