Skrevet af Anna Rossman Thejsen anro@avisen.dk 

VK-regering med DF og NA som støttepartier

Hvis Anders Fogh Rasmussen (V) løber af med sejren, vælger han sandsynligvis igen ’kun’ at gå i regering med De Konservative. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de suverænt kan bestemme, hvilken politik en kommende VK-regering skal føre.

Selvom en regering ikke er forpligtet til at invitere andre partier med til forhandlinger om et regeringsgrundlag, vil VK i praksis være nødt til at give andre indrømmelser. Ender det med et rent VKO-flertal som før valget, vil knasterne ikke blive så store. Men hvis en ny VK-regering bliver afhængig af de to meget forskellige partier – Ny Alliance og Dansk Folkeparti – bliver opgaven overordentlig svær.

Her er Nyhedsavisens bud på seks punkter, et nyt regeringsgrundlag for VK vil indeholde:

Fortsat skattestop – med henblik på skattereform senere

V, K og DF går til valg på fortsat skattestop. Dog vil K ligesom som Ny Alliance have skattelettelser i den kommende valgperiode.

Regeringsgrundlaget lander med stor sandsynlighed på et kompromis, som går på, at regeringen viderefører skattestoppet uændret i den kommende valgperiode, men lover, at der igangsættes en skattereform med henblik på, at danskerne skal betale mindre i skat efter næste valg.

Større fokus på integration

Alle fire partier er enige om en fortsat stram linje, hvor få får opholdstilladelse. 24-årsreglen og tilknytningskravet bevares. Alle fire partier er også enige om at øge integrationsindsatsen og sætte mere ind for at bekæmpe radikalisering af muslimer, for eksempel gennem mere undervisning i demokrati i folkeskolen.

Lidt bedre forhold for asylsøgere

Her står partierne langt fra hinanden. Mens NA vil lempe, vil DF holde fast i en stram asylpolitik. V er mest på strammerholdet, mens K trækker i retning af lidt lempeligere forhold.

Det ender sandsynligvis med et kompromis, der ligger tæt op ad det forslag, VK fremlagde dagen før valget. Forslaget giver en lille gruppe familier blandt de afviste irakiske asylsøgere lov til at bo uden for centrene.

Faglighed i top på uddannelser

NA vil som det eneste parti af de fire afskaffe de meget omdiskuterede nationale test, men det er nok ikke et af de krav, NA vil stå mest på at få igennem. Grundlæggende er de fire partier enige om, at fagligheden i folkeskolen fortsat skal styrkes, og at Danmark generelt skal rustes til at klare sig bedre i den internationale konkurrence. Derfor skal det sikres, at flere unge gennemfører en uddannelse.

Oprustning af klima- og miljøpolitikken

Partierne bliver uden problemer enige om at skrive mål ind om, at omkring en tredjedel af Danmarks samlede energiforbrug skal komme fra den vedvarende energi i 2025. Desuden skal der sættes mere ind for, at den enkelte borger yder en højere miljøindsats.

Lidt mindre aktivistisk udenrigspolitik

V, K og NA vil have EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik styrket og effektiviseret. Her er DF uenig, men vil nok ikke stille sig på bagbenene. Partierne er enige om, at Danmark aktivt skal arbejde for større sikkerhed og stabilitet i verden – også når det betyder, at Danmark går militært ind i andre lande som for eksempel Afghanistan. Dog vil partierne sandsynligvis også skrive ind, at samarbejdet med NATO skal styrkes.

S-R-SF-regering med EL som støtteparti

Har Helle Thorning-Schmidt (S) held til at overbevise vælgerne om, at hun kan lede landet bedre end den hidtidige statsminister, tegner der sig umiddelbart to mulige regeringsscenarier.

Enten en SR-regering som i 1990erne eller en regering bestående af både R og SF. Det sidste scenarie er måske tættere på virkeligheden, end S og R umiddelbart vil være ved: SF står lige nu i målingerne til at blive Folketingets tredjestørste parti og vil derfor være svært at ’holde udenfor’.

Nyhedsavisens bud på seks punkter, et regeringegrundlag for S-R-SF- vil indeholde:

Mere velfærd

Både S og SF går til valg på bedre velfærd. Også De Radikale arbejder for en bedre offentlig sektor.

R er ikke begejstret for Socialdemokraternes forslag til 29 velfærdsrettigheder, men vil med stor sandsynlighed ikke stille sig i vejen for dem.

Partierne bliver enige om en række forbedringer af velfærden som for eksempel at afskaffe kontanthjælpsloftet og starthjælpen, at indføre kræftbehandlingsgaranti og at sikre bedre arbejdsvilkår i det offentlige.

Grøn skattereform op til næste valg

Mens S og SF er imod skattelettelser, går R ind for lavere skat på arbejde.

Et kompromis i et regeringsgrundlag vil sandsynligvis være at bevare skattestoppet frem til næste valg og så fremlægge en skattereform op til valget. Denne reform vil sandsynligvis indeholde forslag om at sænke skatten på arbejde og at hæve for eksempel de grønne afgifter til gavn for miljøet.

Bedre forhold for asylsøgere

Alle tre partier går til valg på at behandle asylsøgere mere ’anstændigt’, end de mener, det nuværende flertal gør. Det betyder, at de hurtigt kan blive enige om at skrive ind i et regeringsgrundlag, at asylsøgere, som ikke kan sendes hjem, skal have ret til at bo uden for asylcentrene og til at uddanne sig og arbejde.

Bedre integration

I årevis har R og SF tordnet mod 24-års reglen og tilknytningskravet, men under valgkampen erklærede de sig klar til at acceptere reglerne, så uenigheden med S ikke står i vejen for et regeringsskifte. Det betyder, at der allerhøjst vil stå i et regeringsgrundlag, at virkningen af de to regler skal undersøges. Ellers vil linjen være, at de danske grænser ikke skal åbnes for flere udlændinge. Til gengæld skal der satses på bedre integration for eksempel ved at sikre, at alle uanset etnisk baggrund har adgang til uddannelse og beskæftigelse, og at alle, der får opholdstilladelse i Danmark, lærer dansk.

Færre elevtest og flere gruppeeksamener

Socialdemokraterne opsiger folkeskoleforliget med VKO. Regeringsgrundlaget lander sandsynligvis på et kompromis om at genindføre gruppeeksamener, at reducere antallet af elevplaner, og at nationale test skal bevares – men kun som et frivilligt redskab, som skolerne kan benytte sig af, hvis de ønsker det.

Mindre militær indsats

Danmark skal stadig bidrage aktivt til de internationale fredsskabende missioner. Men for at undgå, at Danmark går ind i en krig med et så smalt flertal, som tilfældet var med Irak-krigen, vil der stå i regeringsgrundlaget, at der fremover skal være mindst to tredjedeles flertal i Folketinget for dansk krigsdeltagelse. Desuden vil det blive skrevet ind, at udviklingsbistanden skal op på en procent af BNI igen.