Det ramler ud af skabene med pop-afsløringer i disse dage.
Britney Spears har chokeret hele verden, men vores egen Sussi Nielsen fra legendariske "Sussi og Leo" kan så sandelig også være med.
En af hendes mange afsløringer i bogen "Jeg er Sussi" er, at hun var sin bedre halvdel utro.
Det fortæller herognu.dk, der har nærlæst bogen.
Angiveligt, fordi hjun savnede bekræftelse i forholdet med Leo, tog Sussi Nielsen efter en koncert på Copenhagen Camp Absalon i Rødovre imod tilbudet fra en fremmed mand.
Han trak hende til side efter koncerten og fortalte, at han var single og havde lejet et sommerhus i Løkken.
Sussi Nielsen fik mandens telefonnummer og nogle uger senere ringede Sussi til manden, lavede en aftale, tog til sommerhuset og var Leo utro.
Til ugebladet siger Sussi Nielsen.
- Leo var ikke god til at fortælle, at han elskede mig. Det der med at sætte ord på, holde om mig eller give mig gaver, det lå bare ikke til ham, fortæller hun.
Leo døde tilbage i februar og nåede aldrig selv at få nys om fruens sidespring.
Er du mere nysgerrig, så kan du købe "Jeg er Sussi" lige her.