Ifølge mediet Eurovoix.com gør Jørgen Olsen comeback, og har lagt billet ind på en plads i det tyske Melodi Grand Prix.
Den nu 73-årige Jørgen Olsen vandt i 2000 Eurovision Song Contest i Stockholm sammen med sin nu sygdomsramte bror Niels "Noller" Olsen.
Brødrene sejrede først i Dansk Melodi Grand Prix 2000 med sangen "Smuk som et stjerneskud", og derefter strøg helt til tops med den engelske version "Fly on the Wings of Love".
Jørgen Olsens ambitioner skal udløses sammen med den tyske schlagersangerinde Alexandra Hoffmann, som i årtier har optrådt sammen med søsteren Anita.
Alexandra Hoffmann fortæller til Eurovoix.com, at idéen til at sende en sang ind til Eurovision 2024 kom, efter hun mødte Jørgen Olsen på en tv-optagelse, skriver Se og Hør.
Jørgen Olsen opfordrede hende angiveligt til at stille op, hvorefter hun svarede, at så skulle det være sammen med ham.