Dronningen af dansk pop - Medina er så ked af en historie om hende i Se og Hør, at hun nu går i offensiven.
Det er ikke rigtigt, når ugebladet skriver, at hun har kysset med sangeren Xander på et hotelværelse i Aarhus, skriver Ekstra Bladet.
To vidner beretter ellers over for Se og Hør, at Medina og Xander var yderst tæt på hinanden og kærlige, hvilket skulle have endt i et hedt kys til en efterfest på Xanders hotelværelse.
De to havde begge festet på natklubben Kupé, inden de kl. 5 sammen med andre fortsatte festlighederne på hotellet.
- Det er korrekt, at vi var til samme fest og samme efterfest på hotellet. Men vi snakkede knapt nok, og der var fyldt med andre festgæster på hotellet. Vi var aldrig alene eller prøvede på at blive det. Vi har ikke kysset overhovedet, siger Medina til Ekstra Bladet.
- Xander har en kæreste, og det har jeg også. Jeg er SÅ knust. Jeg elsker kun én. Og det er Christopher, fortsætter hitmageren.