Sangstjernen Medina har åbenbart ikke nok i én.
Den populære popsanger har tilsyneladende et stort kærlighedsbehov. Hun er kæreste med sangeren Christopher, men i Se og Hør afsløres hun i hed flirt med sang-charmøren Xander.
Ugebladet kan afsløre fotos fra natklubben Kupé, hvor Medina og Xander kommer i hed karambolage.
På billederne kan man se, at de to sangere bliver mere og mere flirtende og ifølge vidner til sidst nyder et kys.
Den hede flirt fandt sted efter en koncert i smilets by, hvor Xander gav koncert. Efter koncerten gik de to turtelduer på natklubben sammen og bestilte fire shots.
Ifølge Se og Hør, som har talt med et øjenvidne, kunne den 30-årige sangerinde ikke holde fingrene fra den 24-årige Xander. Blandt andet blev den unge sanger gramset på bagdelen af den seks år ældre sangerinde.
Den hede flirt fortsatte helt til klokken fem om morgenen. Da natklubben lukkede fortsatte festen på Xanders hotel, hvor et vidne fortæller, at de to turtelduer endte med at snave med hinanden.
Efter de hede kys smuttede Xander dog og begyndte at bage på en anden pige.
Kilde: Se og Hør