Der er otte ugers ventetid. Men har du en privat sundhedsforsikring, kan du komme til med det samme.
Den besked kan patienter, der bliver henvist til en speciallæge, såsom ørelæge, hudlæge eller gynækolog, opleve at blive mødt med.
Og det rejser en etisk problemstilling, vurderer professor Jakob Kjellberg. Han er programleder for Sundhed ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Der kan være nogle borgere, der kan føle sig som B-borgere, når de bliver mødt med spørgsmålet, om de har en forsikring, siger han.
- Det er ikke noget, der så at sige ryster grundvolden i vores ydelsessystem. Det er et lille hjørne. Men det er fair at rejse det som et issue (problemstilling, red.).
Årsagen er ifølge professoren, at de privatpraktiserende speciallæger får en lavere betaling per patient fra det offentlige, når de har behandlet et vist antal patienter.
- På den måde kan du komme foran som privat patient, fordi forsikringen betaler den højere takst. Der har vi oplagt en etisk problemstilling, siger Kjellberg.
Berlingske skriver onsdag, at antallet af private sundhedsforsikringer fortsætter med at stige.
På fire år er antallet af private sundhedsforsikringer dermed vokset med næsten 350.000, så der i dag er i alt cirka 1,9 millioner.
Overordnet set er stigningen uproblematisk for sammenhængen i sundhedsvæsnet, vurderer professoren. Der er nemlig ikke længere nogen skattefordel ved de private forsikringer.
De har fundet sig en niche på kanten af det offentlige sundhedsvæsens tilbud, vurderer han. Det er især fysioterapi og kiropraktik, som forsikringerne dækker.
- Så kan man gå ned og få noget fysioterapi, hvis man har lidt ondt i skulderen. Og det har vi vel alle sammen. Uden at det er noget, det offentlige sundhedssystem vil gå ind i.
- Det er blevet et standardprodukt på det private arbejdsmarked, siger Jakob Kjellberg.
/ritzau/