Hvis man som studerende tjener mere end 6.172 kroner om måneden, bliver man trukket i SU, som reglerne er i dag. Det får mange studerende til at arbejde mindre, end de kan. Derfor lovede regeringen i valgkampen, at fribeløbet skulle sættes op.

»Vores indtryk er, at lovgivningen holder de unge fra at arbejde. Hvis man hæver grænsen, er der flere der arbejder mere,« fortæller Morten Højberg, direktør i vikar og rekrutteringsbureauet Moment, der henvender sig til studerende og nyuddannede. Her oplever man en kraftig efterspørgsel på studerendes arbejdskraft.

»Særligt erhvervslivet er meget interesserede i studerende,« fortæller Morten Højberg.

Videnskabsminister Helge Sander (V) vil gennemføre en moderat stigning af fribeløbet, som både skal komme de studerende og erhvervslivet til gavn.

Skeptiske studerende

Men selvom alle ser ud til at være glade, er de studerendes egen organisation skeptisk.

»Nogle studerende sætter deres udgifter efter deres indtægter. Derfor kan man blive ramt hårdt, hvis man mister sit arbejde, og man har tjent meget,« fortæller Mads Svanekilde, formand for Danske Studerende Fællesråd (DSF), der er skeptisk over for udsigten til flere penge i de studerendes lommer. DSF frygter, at arbejdet vil kommer foran studiet, men den frygt er ifølge Moment unødig.

»Det er vores erfaring, at de unge passer deres studie, selvom de har erhvervsarbejde,« siger Morten Højberg.

DSF er derimod ikke sikre på, at de studerende helt kan kontrollere forholdet imellem studie og arbejde.

»Vi frygter, at de studerende vil blive pressede til at tage mere arbejde på sig, hvis man hæver fribeløbet,« forklarer Mads Svanekilde, der understreger, at DSF er skeptiske, men ikke afvisende over for, at man hæver fribeløbet.