Bland vand med lidt pulver - og få en drink ud af det.
Hollandske studerende har opfundet et alkohol-pulver med lime-smag. Idéen er at sælge det til mindre-årige, som ellers ikke kan købe alkohol. Der er nemlig ingen aldersgrænse på alkohol-pulver.
- Vi satser på det unge marked. De kan bedre lide det, fordi det kan sammenlignes med Bacardi-miksede drinks, siger den 20-årige Harm van Elderen til Reuters.
Han står bag opfindelsen sammen med 4 klassekammerater fra Helicon Vocationale Instituttet, der ligger omkring en times kørsel fra Amsterdam. I Holland er aldersgrænsen for alkohol og rygning 16 år.
- Fordi alkoholen ikke er i flydende form, kan vi sælge det til folk under 16 år, siger Martyn van Nierop, der er af en anden af opfinderne.
De studerende oplyser, at flere virksomheder er interesseret i produktet.