Mandag begynder et nyt semester på mange videregående uddannelser, og en stor del af de 60.000 nyoptagede studerende skal nu vænne sig til at hutle sig gennem tilværelsen.
En ny undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for Nordea, viser, at de unge i snit må klare sig med et rådighedsbeløb på 2118 kroner om måneden. Det skriver Politiken.
Til trods for, at mange har et studiejob, har tre ud af fire studerende et rådighedsbeløb på under 2500 kroner, som skal gå til alt fra mad og tøj til studiebøger og fornøjelser.
Ifølge Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, er de studerendes levevilkår meget beskedne.
- Vi bør som samfund tage hatten af for, at de fleste klarer sig igennem. Det er ikke fair at kalde dem forkælede; hvis man ser logisk på det og fjerner følelserne fra debatten, er de studerende rent faktisk fattige, siger bankøkonomen til Politiken.
I Danmark er der ingen officiel fattigdomsgrænse. Men ifølge OECD er man fattig, når man tjener under 50 procent af en befolknings medianindkomst.
I 2011 var den grænse 8427 kroner efter skat.
Med en SU-takst på 5662 kroner før skat falder mange studerende under den grænse, og i Nordeas undersøgelse udtrykker hver fjerde studerende, at de også føler sig fattige.
I januar blussede debatten om mindrebemidlede studerende op, da den i dag 23-årige studerende Sofie V. Jensen vakte forargelse ved i et indlæg at kalde sig selv fattig, fordi hun havde et rådighedsbeløb på 329 kr.
Indlægget blev med næsten 2000 kommentarer det mest debatterede nogensinde på Politikens hjemmeside, og langt de fleste kritiserede hende for at være forkælet og krævende.
Sofie V. Jensen selv håber, de nye tal kan få meningsdannere og magthavere til at tage problemstillingen mere alvorligt.
De nye Gallup-undersøgelse er foretaget blandt 490 studerende.