I starten af 2016 blev Ole Sørensen pludselig landskendt. Socialarbejderen fra Langeland stormede ind på mediescenen efter en række DR-programmer og blev kendt for sit lange viltre hår, tykke fuldskæg og uortodokse arbejdsmetoder.
Den alternative tilgang til socialpsykiatrien på bo- og værestedet Hjørnet, hvor han i flere år har været leder, gav ham kælenavnet 'Rebellen fra Langeland'. En mand som med civil ulydighed gjorde op med systemets kassetænkning og faste rammer.
Ole Sørensen fører an i en stille revolution, der ifølge ham foregår landet over i kommuner, hvor ildsjæle forsøger at møde samfundets svageste borgere som mennesker i stedet for felter i et regneark.
Nu er han aktuel med bogen 'Kom nu ned på jorden', og når Avisen.dk spørger, om der ikke trods alt er brug for nogle klare og tydelige rammer i et system for at undgå, at det ender med kaos, er han klar i spyttet:
- Og hvad så? Det her system vi har i dag, det er ikke en skid bedre, end hvis det hele gik op i hat og briller. For der lever mennesker derude, som aldrig nogensinde får en chance, siger Ole Sørensen.
Danmarks roligste vrede mand
Rebellen fra Langeland sidder på forlaget Peoples Press foran en bunke bøger, hvor hans ansigt pryder forsiden. Det er udgivelsesdag for 'Kom nu ned på jorden', og Avisen.dk møder ham over en kop kaffe for at tale om menneskesyn i et kommunalt system, der bliver stadig mere restriktivt. Et system, hvor kontrol og budgetter dominerer hverdagen.
Du siger i bogen, at "Når uret bliver ret, bliver modstand en pligt. Når de svageste mennesker i den grad bliver kørt over af paragraffer og trampet på af besparelser, bliver mine 'varme hænder' til knyttede næver." Hvad mener du med det?
- At vi efterhånden er fanget i et frygteligt bureaukratisk og kontrollerende system, som ikke levner plads til, at vi kan arbejde frit med mennesker. Systemet levner heller ikke plads til, at de mennesker, der har brug for os som kontakt- og støttepersoner, får en chance, siger Ole Sørensen.
Hindringerne er ifølge den rutinerede socialarbejder sat i verden af DJØF'ere og skrivebordsryttere, der aldrig har haft fingrene i den kommunale muld.
- Kontrol i den grad kan man kun tro, der er behov for, hvis man er blevet hjernevasket til at tro det. Da jeg var ung, og det er efterhånden længe siden, arbejdede vi med frihed under ansvar. Det eksisterer sgu ikke mere, siger Ole Sørensen.
Den knivskarpe systemkritik og frustrationen siver igennem, når Ole Sørensen åbner munden. Men manden selv sidder smilende bag det fyldige gråsprængte skæg og taler med en dyb og rolig stemme, der blot fra tid til anden afbrydes af en slurk kaffe.
Mød folk i øjenhøjde
Det er ikke en magisk trylledrik eller en speciel teknik, som Rebellen fra Langeland taler om, når han siger, at man skal lytte efter for at hjælpe borgerne. For ham handler det bare om at være et ordentligt menneske - uanset om du er på arbejde eller ej.
- Jeg kan ikke se, at det skulle være så svært at møde folk i øjenhøjde. Nogle gange går jeg rundt i noget tøj på Hjørnet, som nogle måske ville stille spørgsmålstegn ved. Til tider går jeg også rundt i bare tæer, men det gør alle de andre jo også, siger Ole Sørensen.
Han ser ikke nogen grund til at spille autoritær. For der er ikke stor forskel på ham som leder og mennesker, der bor på værestedet.
- Den eneste forskel er, at de bor et sted, hvor der bor andre, og det gør jeg ikke, siger Ole Sørensen.
Få mennesket i centrum
'ASF' hedder Rebellen fra Langelands mantra. Det står for "Almindelig Sund Fornuft" og præger den måde, som Ole Sørensen arbejder. Man skal udelukkende gøre ting, hvis det giver mening.
- Hvis vi møder hinanden, ser hinanden og kommer væk fra kassetænkning, er vi kommet rigtig langt. Jeg vil derhen, hvor vi taler menneskesyn og værdier fremfor Excel-ark. Og hvis vi ikke ser mennesket første gang, så må vi se efter igen. For der er altid et menneske et sted, siger Ole Sørensen.
Det lyder simpelt, og ifølge Rebellen er det noget, der fungerer. Men det er også en tilgang, der ikke altid er forenelig med systemets stive regler.
Derfor har Ole Sørensen sin sekretær, som han kalder for Pia "red-røven-på-Ole-Sørensen" Larsen, ansat. Hun holder styr på, at Rebellens metoder ikke overtræder nogle paragraffer, selvom de til tider giver papirnusserne grå hår i hovedet.
Som da Ole Sørensen insisterede på at finde plads til en mand på Hjørnet, selvom alt var optaget. Løsningen? Vejret var godt, og solen stod højt på himlen, så manden kunne da bare slå et telt op ude foran værestedet og bo der. Manden var tilfreds, Rebellen var glad for at hjælpe en mere, og kommunens ledelse røg helt op i det røde felt.
Asketræer og udkantsmennesker
Når Rebellen skal koble af, trækker han i tunge støvler med jernsnuder og begiver sig ud i skoven for at fælde træer. Han siger, at alle træer er unikke, og at det samme gælder mennesker. Vindhastigheden, tykkelsen på stammen og træsorten betyder, at hvert eneste træ kræver en særlig tilgang, når det skal fældes.
- Et træ ser anderledes ud, hvis du kravler op i toppen og ser ned, end hvis du ser nedefra og op. Det er det samme med mennesker. Jeg hører, hvad de siger og fortæller. Hvis du gør det, er der ikke to mennesker, som er ens, siger Ole Sørensen.
Hvis man ikke tager højde for hele situationen og skræddersyer en unik tilgang til den enkelte sag, kan man nemlig komme rigtig galt afsted.
Det oplevede Rebellen selv, da han engang skulle fælde et asketræ. Han tog ikke højde for vinden, og træet strejfede ham på vej ned. Rebellen slap med livet i behold, men fik to diskusprolapser med i baggagen. Det tjener som et minde om, at man aldrig må bruge den samme tilgang til sager, uanset om det handler om træer eller svage borgere.
Sammenligningen mellem træer og mennesker stopper dog ikke her. Rebellen fra Langeland bruger nemlig også lejligheden til at hylde de borgere, der bor i udkanten.
- Jeg synes, det er fedt, at politikerne kalder det for udkantsdanmark. For når jeg går i skoven, så er det i udkanten, jeg finder de største og stærkeste træer. Det er udkantstræer eller udkantsmennesker, om man vil. De er store og stærke, fordi de tager imod stormen for træerne i midten, siger Ole Sørensen.
'Kom nu ned på jorden' er skrevet af Marianne Vestergaard Nielsen og kom i handlen onsdag.