Når regeringen vil skære i børnepengene til forældre med store børn, der ikke er i gang med uddannelse eller er i job, så strider det imod faktuel viden fra ungdomsforskere.

Det siger Mette Pless, der er forsker på Center for Ungsdomsforskning og Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) med speciale i unge og uddannelse.

"Problemet er langt fra, at de unge ikke vil begynde på en uddannelse, men derimod at de dropper ud før tid. Så i stedet for at svinge pisken, så bør vi se på, hvordan vi kan få de unge til at blive i uddannelse," vurderer Mette Pless over for Nyhedsbureauet Newspaq.

De tørre tal viser, at op imod 97 procent af de unge rent faktisk starter på en ungdomsuddannelse. Det store problem er altså, at de dropper ud igen.

Derfor frygter ungsdomsforskeren, at de svageste unge og deres forældre vil blive ramt at forslaget om mindre i børnepenge.

"De forældre til unge, der har svært ved at bide sig fast i uddannelsessystemet, er ofte udsatte på en lang række områder. Så det er altså tvivlsomt, at en økonomisk pisk overhovedet vil hjælpe," siger hun, og udtrykker samtidig undren over timeingen i forslaget.

"Man kan med rette spørge, om forslaget kommer på det rette tidspunkt. Vi ved jo, hvor svært det er at finde ufaglært arbejde i øjeblikket. Og samtidig er der kø på produktionsskolerne, der jo netop giver plads til unge, der har svært ved leve til forventningerne i det almindelige uddannelsessystem," slutter hun.

Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen kalder det "ufatteligt", at regeringen kan finde på at svinge pisken på den måde over de unges forældre.

"Hvis problemet var, at de unge ikke går i gang, så havde det givet mening, men det er jo langt fra tilfældet," siger Mette Frederiksen til Newspaq.

"Regeringen burde i stedet tænke langt mere i, hvordan man kunne gøre uddannelserne mindre teoretiske og afskaffe de lærefrie timer. Dét ville hjælpe de unge," slår socialordføreren fast.