Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Bibliotekerne i Hedensted Kommune scorer højere end sammenlignelige biblioteker i en ny brugerundersøgelse. Den såkaldte bibliometerscore, der viser bibliotekets værdi og effekt for brugerne, er for de fem biblioteker i kommunen gennemsnitligt på 6,5, hvor den på landsplan er 6,0.
Hele 99 pct. af de 1231 borgere, der har deltaget i undersøgelsen (svarpct. på 42), svarer, at de er tilfredse med biblioteket.
Størst er tilfredsheden blandt brugere uden børn under 15 år, mens de mest forbeholdne er brugere udenfor arbejdsmarkedet; pensionister, skoleelever og ledige.
Undersøgelsen afslører også, at kvinder og ældre er mere tilfredse - og flittigere brugere - end mænd og unge.
Flittigst til at benytte sig af bibliotekernes tilbud er erhvervsaktive uden børn under 15 år (39 pct.), børnefamilier (33 pct.), pensionister (23 pct.) og studerende og skoleelever (5 pct.).
De fem lokale biblioteker i Hedensted, Juelsminde, Tørring, Hornsyld og Uldum scorer højest på service og professionalisme, mens viden og brugerinvolvering vurderes lavest.
Biblioteket i Hedensted er det mest besøgte, mens biblioteket i Juelsmindescorer den højeste brugsværdi blandt sine brugere.
Det, der vejer tungest på tilfredshedsbarometret, er biblioteksrummet, værtsskab, tilgængelighed og service.
Brugerne er også blevet spurgt om, hvad der i højere grad kunne få dem til at bruge biblioteket. Her efterlyser de fleste flere aktiviteter, workshops, arrangementer og flere bøger på hylderne. Ønskerne varierer dog alt afhængig af alder. De unge efterspørger især muligheder for at downloade og streame bøger, musik, film og spil, mens de ældre i højere grad vil bruge biblioteket som mødested .
56 pct. svarer, at de især benytter biblioteket til oplevelsesrelaterede tilbud, 25 pct. til vidensrelaterede tilbud, 14 pct. til børnerelaterede tilbud, mens to pct. især kommer på biblioteket for at benytte pc'er, læse aviser og blade eller blot slappe af.
2900 repræsentative borgere over 15 år blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. Kvinderne udgør 75 pct. af de 1231 borgere, der takkede ja til at deltage I undersøgelsen.
Undersøgelsen er foretaget af Moos-Bjerge & Lange.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.