Der er stor forskel på, hvor mange elever pr. klasse, landets kommuner har.
Det viser tal fra Undervisningsministeriets kompetencecenter, UNI-C, der har opgjort de gennemsnitlige klassekvotienter i hver enkelt kommune. Mens Langelands Kommune således gennemsnitlig har 17 elever i hver klasse, ser det anderledes ud i Tårnby Kommune, hvor den gennemsnitlige klassekvotient er helt oppe på 22,7 elever. Altså en forskel på næsten seks elever pr. klasse.
Det svarer til, at skoleklasserne i Tårnby har 34 procent flere elever pr. klasse end på Langeland.
S: Højst 24 elever i klassen
Socialdemokraterne foreslog før valget at indføre en grænse, så kommuner højst må tillade 24 elever i en klasse, og selvom ingen af landets kommuner kommer derop i gennemsnitlig klassekvotient, mener partiets kommunalordfører, Rasmus Prehn, fortsat, at maksgrænsen på 24 er relevant.
- Tallene er jo gennemsnitsberegninger for kommunerne, og derfor kan der sagtens være klasser med flere end 24 elever pr. klasse. Det er da glædeligt, at landsgennemsnittet ligger på omkring 20 elever, men vores pointe er, at der slet ikke burde være klasser på over 24. Og så siger tallene jo samtidig, at kravet om højest 24 ikke er urealistisk, mener Rasmus Prehn.
DF: Naturligt med stor spredning
Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Martin Henriksen, finder det naturligt med en stor spredning fra kommune til kommune. Til gengæld finder han det bekymrende, at kommuner som for eksempel Tårnby Kommune har helt op til næsten 23 elever i gennemsnit.
- Det tyder jo på, at nogle klasser i de kommuner har rigtig mange elever. Derfor synes jeg, at Folkeskoleloven burde tillade mere opdeling af klasserne i hold, siger han.
Tal fra UNI-C viser desuden, at der på landsplan siden 2001 hvert år har været en jævn stigning i den gennemsnitlige klassekvotient. I Skoleåret 2001-02 havde landets skoleklasser således gennemsnitligt 19,4 elever, hvilket i skoleåret 2006-07 er steget til 20,1.