Det vil kun være en styrkelse af den vestlige forsvarsalliance Nato, hvis der bliver etableret et fælles militært EU-hovedkvarter.
Sådan lyder det fra generalsekretæren for Nato, Jens Stoltenberg, forud for et uformelt møde med EU's forsvarsministre i Bratislava, hvor også Peter Christensen (V) deltager.
- Der er ingen modsætning mellem et stærkt europæisk forsvar og et stærkt Nato. Faktisk forstærker de hinanden, siger Jens Stoltenberg og fortsætter:
- Det er blot vigtigt, at vi undgår dobbeltarbejde.
Tidligere på måneden præsenterede formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, et forslag om at etablere en fælles EU-militærstyrke som svar på de mange sikkerhedsudfordringer, som den europæiske union står over for.
Men forslaget mødte kritik, blandt andet for at underminere samarbejdet med Nato. En af kritikerne var udenrigsminister Kristian Jensen (V).
- Vi vil hellere bygge på det gode samarbejde mellem EU og Nato end bygge parallelstrukturer op, sagde han.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.