Ramadanen er over os, og selv om det kun er praktiserende muslimer, der faster, så har det også indvirkning på resten af det danske samfund.
Det mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
- Ramadanen giver os (...) nogle helt praktiske, sikkerhedsmæssige og produktivitetsmæssige udfordringer i et moderne samfund, skriver hun i et debatindlæg i BT mandag.
Ramadanen er muslimernes fastemåned og varer 29-30 dage. Fasten skal få muslimer til at føle, hvordan fattige har det.
Fra daggry til solnedgang fastes der. Mad og drikke er forbudt, ligesom rygning, seksuel aktivitet, skænderier og bandeord også er det.
Men knap 18 timer uden mad og drikke er uholdbart, hvis man samtidig skal passe sit arbejde, mener Inger Støjberg.
- Det kan helt lavpraktisk være farligt for os alle, hvis buschaufføren hverken spiser eller drikker i løbet af en hel dag, ligesom man selvsagt ikke yder eller præsterer nær det samme på fabrikken eller på sygehuset, hvis man gennem en hel måned ikke spiser eller drikker i alle døgnets timer, skriver ministeren i debatindlægget.
Ministeren opfordrer derfor muslimer til at holde ferie under fasten:
- Jeg vil ikke fratage danske muslimer muligheden for at dyrke deres religion og religiøse højtider, men jeg vil opfodre dem til, at man som muslim holder ferie i ramadan-måneden, skriver hun i debatindlægget i BT.
I år begyndte ramadanen ved solnedgang tirsdag den 15. maj. Den afsluttes torsdag den 14. juni. Børn, ældre, syge, gravide, menstruerende, sportsfolk og rejsende er undtaget fra at faste.
Ramadanen afsluttes med fejringen eid.
Dansk Folkeparti har tidligere foreslået, at fejring af ramadan og eid skal være bandlyst i institutioner. I stedet må der kun fejres kristne højtider, mener partiet.