Både mor og barn har det godt efter fødslen, som fandt sted i søndags, fortæller Stig Rossen. Det er parrets andet barn, og den førstefødte, Lucas Alexander, er ifølge Se og Hør meget stolt over sin lillebror.
"Ja, så fandt storken endelig Fyn og leverede en velskabt dreng," skrev Stig Rossen i en sms til Se og Hør.
Lucas Alexander var meget stor ved sin fødsel. Han blev født i december 2001 og vejede 4.400 gram, hvilket er næsten et kilo mere end gennemsnitsvægten for et nyfødt barn. I dag er Lucas syv år og glæder sig over den lille ny sammen med 46-årige Stig Rossen og 32-årige Nina.
Udover Lucas har Stig Rossen datteren Josephine Anni fra sit første ægteskab med tyskeren Yvonne Ulrike Schetter. Josephine Anni er i dag 18 år gammel.