Nu kan du købe den tidligere Robinson-deltager Berthel Funchs prægtige villa i Værløse. Det skriver Boliga.
Berthel Funch blev for alvor kendt tilbage i 2008, da han under optagelserne til Robinson-ekspeditionen i Malaysia fik en blodprop. Han slap heldigvis med skrækken og lå på et lokalt hospital i otte dage.
Den tidligere Robinson-deltager sælger nu sin bolig i Værløse. Her skal du lægge 7.995.000 kroner, hvis du drømmer om at bo i den 194 kvadratmeter store villa. Ud over det byder domicilet på seks værelser og to badeværelser.
Ifølge tinglysningen erhvervede Berthel Funch Værløse-villaen tilbage i 2010 for 3.525.000 kroner. Han står altså til en boliggevinst på 4.470.000 kroner.
Til dagligt driver Berthel Funch en førstehjælpsvirksomhed, og han er også uddannet brandmand.
Se boligen her.