Fire gange er Mark Cavendish sprintet fra alt og alle på opløbsstrækningen, men nu står årets sprintkonge af cyklen.
Det skriver bbc.com.
Han er simpelthen udmattet og formentlig er det udsigten til en række bjergetaper, der har fået englænderen til at sige stop.
Allerede på lørdagens etape så Cavendish træt ud, da han blev sat på den sidste stigning inden mål og dermed ikke kunne spille en rolle i etapens spurt.
Team Columbias sportsdirektør, Brian Holm, havde allerede for nogle dages siden annonceret, at Cavendish formentlig ikke ville fuldføre tour'en.
Nu skal den 23-årige englænder koncentrere sig om OL til august.