Herfølge er på vej tilbage til toppen af dansk fodbold. Det østsjællandske landsbyhold har fundet den perfekte opskrift til at vinde fodboldkampe. Man skaber fodboldspillere, der kloner det bedste af to verdener.
Først fik klubben den tidligere Brøndby-spiller, litauiske Auri Skarbalius, som cheftræner, og nu har man så hentet brasilianske Aroldo Starck som assistenttræner.
»Vi synes kombinationen af litauisk grundighed og fight med den mere tekniske anlagte brasilianske stil er spændende for os,« siger sportsdirektør Per Rud.
I Chelsea har man til gengæld kombineret to ting, der langt fra giver en optimal cocktail; klodsethed og store pokaler. Da Chelsea i maj vandt FA Cup en efter finalesejr over Manchester United var en af spillerne (efter sigende Jon Obi Mikel) så klodset, at han tabte den store pokal, der gik i stykker og nu er blevet sendt tilbage til det engelske fodboldforbund, så den kan komme til guldsmed og blive repareret.
Endelig vil SOS-redaktionen huske den ganske befolkning på, at der nu kun er seks dage til, at Nordiske Mesterskaber i synkrosvømning starter i finske Tampere. Har du ikke allerede købt flybillet til Finland, skal du skynde dig.
Skulle det kikse, har arrangørerne sørget for at give stævnet en netadressse, der er let at huske; følg stævnet på www.uimaliitto.fi/fi/taitouinti/kilpailut/index.php.
sport&spe@avisen.dk