Klokken syv om morgenen møder sosu-hjælperne ind på et lokalcenter i Aarhus Kommune. De får deres cykelhjelm og nøgler, og så er det ellers op på sadlen og af sted hurtigst muligt. For at halse rundt mellem ti – femten borgere.
Nogle skal have hjælp til at komme ud af sengen, vaskes og have støttestrømper på. Nogle skal have øjendråber. Andre skal have flere slags medicin, og sosuen skal registrere på sin iPad, at medicinen er givet under overvågning.
På iPaden kan det også fremgå, at en borger har været uregerlig overfor aftenvagten dagen før. Så man skal lige registrere, om den demente og lidt aggressive ældre borger er faldet til ro. Man skal sikre sig, at den psykisk syge Frk. Hansen husker at drikke og ikke bliver dehydreret.
Og så skal der også smøres ben hos Hr. Nielsen, der er nedtrykt og føler sig isoleret i sit eget hjem.
- Det går alt for stærkt i hjemmeplejen i Aarhus Kommune, fastslår tillidsrepræsentant Laila Mikkelsen. Hun varetager interesser for 100 sosu-hjælpere, sosu-assistenter og hjemmehjælpere i Tilst, Sabro og andre bydele i det vestlige Aarhus.
Skal løbe stærkt
- Det bliver ikke ved med at gå med alle de effektiviseringer. Vi får hele tiden nye styresystemer, nye nøglesystemer og krav om at tilegne os nye kompetencer for at kunne dokumentere og registrere alting. Det er som om, at jo færre ansatte vi er, jo stærkere skal vi løbe, og jo mere skal vi kunne, siger hun.
At ringe op til en sosu-hjælper på en fridag er desværre mere reglen end undtagelsen.
Den 54-årige Laila Mikkelsen har arbejdet i område Vest i Aarhus i 30 år. De sidste 13 år har hun været tillidsrepræsentant. Hun oplever kolleger, der falder ud over kanten af arbejdspres, spareknive og frustrerede borgere, der lader deres vrede over korte besøg gå ud over sosu-hjælperne.
- Der bliver talt meget om sygefravær blandt sosu-hjælperne. Men jo hurtigere du arbejder, jo mere træt og slidt bliver du. Dagligt hører jeg kolleger fortælle, at de er blevet ringet op i fritiden og kaldt ind akut, fordi der ikke er styr på vagtplanen. At ringe op til en sosu-hjælper på en fridag er desværre mere reglen end undtagelsen, fortæller hun.
Lønstigning i kroner og ører
Dårlige normeringer, få ressourcer, organisationsforandringer og en lav løn til sosuer er ikke en naturlov. Derfor skal første skridt i en ny retning komme ved forårets fornyelse af overenskomsterne for offentligt ansatte, mener hun.
- Vi er lavtlønnede og mener, at vi skal have en højere løn. Hvorfor skal kvindefag ligge så lavt? Men lønstigningen skal være i kroner og ører, så vi løfter fra bunden. Vi vil ikke have lønstigninger i procent, for så får vi ikke større lighed og solidaritet. Grundlønnen skal stige i kroner og ører, og det er vigtigt for os sosuer i Aarhus, siger hun.
Udover løn er det tid og respekt for frokostpauser, fridage og tid til faglig sparring. Det er der ikke i dag, og det hænger ifølge tillidsrepræsentanten sammen med effektiviseringer og dårlige normeringer.
- I dag har du ret til frokostpause, hvis du er på arbejde mere end seks timer. Men sosuer, der drøner rundt fire, fem og måske helt op til syv timer bør også have ret til en uforstyrret pause, der er længere end ti minutter, siger hun.
![]()
Jeg kan slet ikke se, hvordan effektiviseringerne kan fortsætte. Vi er allerede helt inde ved nerven af velfærden med besparelser, fastslår Laila Mikkelsen. Foto: Gitte Redder, Avisen.dk
I dag er sosuerne fleksible og tager telefonen og rykker ud akut og afbryder deres pauser efter behov, pointerer Laila Mikkelsen.
Frokostpausen skal holdes
De ansatte i hjemmeplejen i Aarhus har fra årsskiftet fået ny mødestruktur, der har skabt utilfredshed. Tidligere var der et kvarter om morgenen til en kop hurtig kaffe og faglig sparring om forskellige borgeres aktuelle behov.
Nu er det kvarter sløjfet, og sosuerne har kun korte frokostpauser sammen, hvor de risikerer afbrydelser.
- Så foreslår Aarhus kommune, at vi kan lave noget faglig sparring og oplæg i frokostpausen. Der har vi sat hælene i. Vores frokostpauser er til for at hvile ører og hoved og snakke om børnefødselsdage og biografture og ikke for at få fyldt information på fra arbejdsgiveren. Vi er i forvejen hængt op af højt arbejdspres og har alt for få muligheder for at være sammen, siger hun.
Det skal være muligt lige at tale med en kollega om, at du har fået verbale trusler og er blevet spyttet på.
I dag er en sosu først og fremmest en effektiv alene-arbejder, noterer hun. Når mange borgere også har komplicerede sygdomsforløb og er svære at håndtere, er det mere nødvendigt end nogensinde at kunne være sammen med kolleger og vende både det private og måske også lufte frustrationen eller tvivlen om faglige udfordringer.
- Det skal være muligt lige at tale med en kollega om, at du har fået verbale trusler og er blevet spyttet på. Der skal være nogle at vende det med, og som kan sige, at det skal registreres som en utilsigtet hændelse. For ellers sker det igen og igen. Sosuer synes ofte, at det er synd for Fru Jensen, fordi hun er syg, og derfor registreres mange hændelser ikke, siger Laila Mikkelsen.
Aftenvagt i halsbrækkende tempo
- Sygefraværet handler også om, at vi hele tiden presses fysisk og psykisk. I dag udskrives patienterne fra sygehusene meget tidligt, og de er behandlingskrævende og dårlige, fordi sygehusene også skal spare. Så kommer borgerne hjem, og sosuerne skal rundt til dem i lyntempo, fortæller hun.
- En aftenvagt kan have 38 besøg og dække et geografisk stort område. Vi må ikke overtræde fartgrænserne og ikke tale i mobiltelefon, mens vi kører, så vi holder ind, når alarmen går, og en borger er faldet. Så skal man bruge ekstra tid på det, og det går fra andre besøg, fortæller hun i samme halsbrækkende tempo, som aftenvagten kører rundt.
I gamle dage havde vi tid til at nippe blomsterne og trøste Fru Petersen, når hun var ensom, fordi hendes datter var ude at rejse.
Derfor skal overenskomstforhandlingerne også bruges til et opråb til kommunalpolitikere og folketing om, at nedskæringer har taget overhånd.
- Normalt siger man, at man er ved at skære helt ind til benet af velfærden. Jeg oplever, at vi allerede er helt inde ved nerven, ved marven af velfærden. Og jeg kan simpelt hen ikke få øje på, hvordan vi kan skære mere, siger hun.
Tid til at nippe blomster
Velfærdsteknologi og skylletoiletter er da godt på alle måder, men der skal også være tid til at nippe blomster hos borgerne, mener Laila Mikkelsen.
- I gamle dage havde vi tid til at nippe blomsterne og trøste Fru Petersen, når hun var ensom, fordi hendes datter var ude at rejse. Det gør vi ikke i dag. At nippe blomster er jo rehabilitering, fordi hun får overskud af lidt omsorg og selv begynder at nippe blomsterne for at vise sosuen på næste besøg, at hun godt kan passe dem selv, siger Laila Mikkelsen.
Jeg kan jo godt forstå, at de unge ikke vælger sosufaget lige nu. Fordi arbejdsforholdene er, som de er.
Laila Mikkelsen noterer, at hun helst ikke vil lyde som en grædekone. For at være social- og sundhedshjælper er spændende og burde være et drømmefag for unge, siger hun.
- Men jeg kan jo godt forstå, at de unge ikke vælger sosufaget lige nu. Fordi arbejdsforholdene er, som de er. Derfor skal vi også kunne tilbyde bedre løn- og arbejdsforhold, så man kan passe sit arbejde med stolthed og uden at bukke under på grund af stress og pres. Sådan er det ikke i dag, og det er brandærgerligt, for faget er spændende og vigtigt, understreger hun.
Farvel til otte kolleger - men ikke goddag til nye
Laila Mikkelsen kalder det dumt og kortsigtet, at politikerne ikke tænker på at skabe bedre arbejdsforhold for unge sosuer, når de ved, at mange hjemmehjælpere er på vej på pension.
- Jeg har sagt farvel til otte kolleger de seneste tre måneder. De er gået på pension og efterløn. Men jeg har ikke sagt goddag til nyuddannede kolleger, og det er jo en katastrofe for velfærden på længere sigt, hvis vi ikke får flere faglærte. Derfor skal vi tage hul på at forbedre arbejdsforholdene ved dette års overenskomstfornyelse, siger hun og slår i bordet.