Overenskomstforhandlingerne er sat på 'stand-by, og forhandlingsmøderne i starten af januar er aflyst.
Så klar i spyttet var FOA-formand, Dennis Kristensen, fredag. Han er også næstformand i Forhandlingsfællesskabet for de offentligt og statsligt ansatte.
Ifølge Nana Wesley Hansen, lektor ved Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet (FAOS), melder Dennis Kristensen klart ud.
- Han efterlever det, han selv kalder en solidaritetspagt, som jeg ville kalde et politisk håndslag. De oplever ikke, at der er fremdrift i forhold til lærerne. Derfor gør Forhandlingsfællesskabet alvor af det, de skrev, at de ville gøre, og sætter forhandlingerne på hold. Det er jo en markering, der handler om at lægge et pres på arbejdsgiverne, siger Nana Wesley Hansen til Avisen.dk.
Presser forhandlingerne
Fredagens beslutning om at sætte en stopper for de forestående forhandlinger i januar, lægger for alvor pres på en overenskomstforhandling, der i forvejen kommer til at byde på store slagsmål om blandt andet løn og frokostpauser.
Næste skridt at tage er arbejdsgivernes, vurderer Nana Wesley Hansen.
- Der kan også ske noget mellem jul og nytår. Parterne kan jo finde på at snakke sammen alligevel, hvis arbejdsgiverne beslutter sig for et eller andet. Nu er bolden ihvertfald spillet derover, siger Nana Wesley Hansen.
- Man havde jo aftalt nogle møder i starten af januar, og hvis der ikke sker noget fra nu af, så går alle på juleferie. Så skal man lige pludselig først til at snakke sammen der i januar. Det vil jo presse tidsrummet, og der er nogle svære emner på bordet. Så det her presser forhandlingerne, siger Nana Wesley Hansen.
Vil have forhandlinger
Striden bunder i, at de faglige organisationer er gået ind til forhandlingerne med et fælles krav om, at en aftale om lærernes arbejdstid skal med i en ny overenskomst. Nana Wesley Hansen forklarer, at de seneste overenskomstforhandlinger for to år siden, har sendt lønmodtagerne i offensiven. Her lykkedes det ikke at få landet en aftale om lærernes arbejdstid, der efter et politisk indgreb blev reguleret ved lov efter lock-outen i 2013.
- Den oplevelse, lønmodtagerne - det vil sige lærerne - havde i 2015, var, at der var en masse møder, men at man ikke rigtig kom videre. Man lavede et politisk papir, men man gik ikke ind og snakkede om ændringer i bestemmelserne. Det er det, de gerne vil denne her gang. De har krav, men de vil også gerne høre, hvad arbejdsgiverne kunne tænke sig af ændringer - og det er der, man går ind og forhandler.
- Lærerne frygter, at man bare holder møder for mødernes skyld. Så kan man udadtil sige, at man forhandler, men i virkeligheden sker der ikke noget ved bordet. Det er det, de gerne vil undgå. Det tager tid at forhandle og komme i hus med svære forhandlinger, siger Nana Wesley Hansen.
Musketereden
De faglige organisationer for offentligt ansatte er samlet i Forhandlingsfællesskabet, KTO. De har svoret en 'musketered' om fælles solidaritet op til disse forhandlinger.
Den musketered er fredag blevet effektueret, allerede inden forhandlingerne reelt er gået i gang - spørgsmålet er så bare, om solidariteten holder ved?
- Det er noget af det, der skal stå sin prøve ved de her forhandlinger. Udmeldingen har været klokkeklar fra lønmodtagerne - der har ingen sprækker været endnu. Men lad os nu se, hvad der sker undervejs, siger Nana Wesley Hansen.
Ny offentlig overenskomst 2018
745.000 ansatte i kommuner, regioner og staten skal have forhandlet nye aftaler om løn og arbejdsvilkår på plads i løbet af de kommende måneder.
* Aftalen omhandler forhold som løn, arbejdstid, ferie, efteruddannelse, indbetaling til pension, særlige rettigheder for seniorer og vilkår under sygdom og barsel.
* Der forhandles typisk om nye aftaler hvert andet eller tredje år.
* Forhandlingerne er startet i løbet af efteråret, hvor de faglige organisationer formulerer og prioriterer krav på vegne af medlemmerne.
* Herefter koordineres fælles krav i forhandlingsfællesskaberne på det statslige, det kommunale og regionale område.
* Forhandlingerne går for alvor i gang i midten af december, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere udveksler krav.
* Forhandlingerne er planlagt til at være afsluttet med udgangen af februar.
* Hvis parterne på et område ikke selv kan blive enige, overgår forhandlingerne til Forligsinstitutionen.
* Hvis enten arbejdsgiverne eller lønmodtagerne forkaster et mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen, bliver der konflikt.
* I sidste ende kan en konflikt ende med, at regeringen må blande sig og løse konflikten med et lovindgreb.
Kilder: Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet,