ANALYSE Samtlige regeringer siden Poul Nyrup Rasmussens (S) i 1993 har lovet regelforenkling og afbureaukratisering i den offentlige sektor.
Men et kvart århundredets forsøg på at luge ud i papirtyranniet og dokumentationskravene har hidtil været stort set forgæves.
Nu gør innovationsminister Sophie Løhde (V) et nyt forsøg. Tirsdag præsenterer hun sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) regeringens bud på en afbureaukratiserings-reform, der skal skabe større frihed, mere spillerum og arbejdsglæde for 750.000 offentligt ansatte.
Eller som Lars Løkke fastslår i en invitation til pressemødet om lancering af den nye afbureaukratiseringsplan:
"Vi skal gøre dagligdagen bedre for de mange offentligt ansatte, der hver dag slider for at skabe tryghed, omsorg og pleje. Vi ser, at borgerne bliver klemt af rigide systemer og silo-tænkning, og medarbejderne presses af unødige regler. Det skal vi gøre op med, at de ansatte får større frihed."
En del af sammenhængsreformen
Afbureaukratiseringen er hovedhjørnestenen i den fornyelse og effektivisering af den offentlige sektor, som regeringen kalder for sammenhængsreformen.
På helt almindeligt dansk betyder det, at Løkke og Løhde ønsker at få den offentlige sektor til at hænge bedre sammen og rydde gevaldigt ud i det forhadte bureaukrati.
Ambitionen er både tiltrængt af økonomiske, velfærdsmæssige og menneskelige årsager. Sygefraværet blandt ansatte i daginstitutioner, skoler, hjemmeplejen og andre offentlige arbejdspladser er kanonstort, blandt andet fordi dokumentationskrav og effektiviseringer får titusinder til at kæntre på grund af et stort arbejdspres og stress. Det tynger budgetterne med et højt sygefravær, men det giver også dårligere velfærdsservice til borgerne.
Bureaukrati rammer borgerne
Det tunge skyts er fundet frem hos de faglige organisationer på det offentlige område, der i den ene undersøgelse efter den anden dokumenterer, at den er helt gal med målstyring og dårlig ledelse i den offentlige sektor.
Senest har en ny undersøgelse fra FTF vist, at langt over halvdelen (55 procent) af ansatte i kommuner, regioner og stat oplever, at der i høj grad opstilles mål for deres arbejdsopgaver. Og næsten hver anden mener, at de mange proces- og aktivitetsmål begrænser dem i at løse deres opgaver til gavn for borgerne.
Kravene til at registrere alting er vokset i takt med de digitale muligheder og økonomisk smalhals i den offentlige sektor. Hvem har ikke hørt om styringen i hjemmeplejen, hvor hjælp til støttestrømper og øjendryp foregår på minut-tal, som var det en militær operation.
Eller som tillidsrepræsentant for sosu'erne i Aarhus Vest, Laila Mikkelsen, har udtalt til Avisen.dk:
- Det bliver ikke ved med at gå med alle de effektiviseringer. Vi får hele tiden nye styresystemer, nye nøglesystemer og krav om at tilegne os nye kompetencer for at kunne dokumentere og registrere alting. Det er som om, at jo færre ansatte vi er, jo stærkere skal vi løbe, og jo mere skal vi kunne.
Overarbejde og stress
I FTF's nye undersøgelse kommer der også absurde eksempler på detailstyring.
En sygeplejerske, der arbejder i Region Hovedstaden, hvor den nye sundhedsplatform skulle lette arbejdet, siger:
- Jeg talte engang 254 klik på seks timer på en fuldstændig stabil patient. Det skal ganges med faktor mindst 10 ved komplekse patienter på en intensiv afdeling. Fuldstændig uhørt!
På jobcentre rundt om i kommunerne er sagsbehandlere også ved at kæntre over dokumentationskrav. Den ene reform efter den anden, blandt andet førtids- og fleksjobreformen, er rullet ud over beskæftigelsesområdet de seneste årtier. Samtidig med at mistænkeliggørelsen - om de ledige nu også står til rådighed for arbejdsmarkedet og søger job - er vokset, er kravene til at kontrollere de ledige det også.
Og det har sendt sagsbehandlerne først på overarbejde og så på stress-klinikker.
Nu er spørgsmålet, om Sophie Løhde kan sejre på den slagmark, hvor mange af hendes forgængere er faldet. Også fordi det ikke bare er en kamp om tillid til de offentligt ansatte, om ledelse og bureaukrati, men også en ideologisk kamp om størrelsen og finansieringen af den offentlige sektor.
Løhde har viljen
Der er ingen tvivl om, at ministeren har viljen til, at det lykkes, mener en kilde. Mens en anden kilde pointerer, at Sophie Løhdes politiske fremtid også vil afhænge af, at hun lykkes med at bringe den offentlige sektor et nyt sted hen.
Knækker hun halsen på sammenhængsreformen, kan hun ikke være sikker på at score en eventuel tung ministerpost fremover, men lykkes hun, er vejen banet for en endnu mere magtfuld post.
I fagbevægelsen ser man ikke længere rødt, når man hører om Sophie Løhde. Tilliden mellem ministeren og de faglige ledere, der på et tidspunkt under overenskomst-forhandlingerne i foråret (OK18) var under nulpunktet, er nu genoprettet.
Og de faglige organisationer krydser fingre for, at Sophie Løhde lykkes med sin operation om at gøre den offentlige sektor mindre bureaukratisk.
Set med blandt andre FTF’s øjne er det helt centralt, at Sophie Løhde inddrager de ansatte i den offentlige sektor og lægger op til partnerskaber både nationalt og lokalt for at få trynet papirmonstret. Uden at give samarbejdsudvalgene en nøglerolle, får Løhde svært ved at lykkes, lyder vurderingen hos de faglige ledere.
Fra sit roadtrip til en lang række kommuner ved ministeren allerede, hvor skoen trykker, og forventningen og håbet hos pædagoger, lærere og sosu'er er, at reformudspillet bliver meget konkret og praktisk.
Væk med bøvlet
Daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) forsøgte med sin 'Væk med Bøvlet'-kampagne tilbage i 2010. Også Claus Hjort Frederiksen (V) forsøgte sig i sin tid som beskæftigelsesminister med en afbureaukratiserings-kampagne, og Margrethe Vestager (R) valgte at pakke kampen mod bureaukrati-helvedet og dårlig ledelse i den offentlige sektor ind i den berømte 'tillidsreform'.
Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen er også gået i krig med New Public Management og bureaukratiet og har i flere omgange bebudet en 'Fingrene-væk' fra den offentlige sektor.
Og på venstrefløjen har der nærmest været en popularitetskonkurrence blandt partilederne om at lukke og slukke for Moderniseringsstyrelsen, der – forskyldt og uforskyldt – ses som fødemaskine for bureaukrati-terroren på hospitaler, i børnehaver og i ældreplejen.
Nu har Sophie Løhde bolden. Spiller hun den rigtigt, har hun en fair chance for i hvert fald at nå længere på vejen end Støjberg, Vestager, Hjort og alle de andre.