I hverdagene tænker Sigrid Kragbak ikke så meget over, hvorfor hun er medlem af FOA. Hun har travlt med at passe sine to faste job som pædagogisk assistent i en børnehave i det vestlige Aarhus samt handicaphjælper.
Men med et konstant stigende arbejdspres, flere og flere krav, dårlige normeringer og lav løn for offentligt ansatte mener Sigrid Kragbak, at det er vigtigt at få forhandlet nogle ordentlige overenskomster på plads.
- Jeg tænker rigtig meget over, hvilken fagforening jeg er medlem af for øjeblikket, fordi vi står midt i nogle meget vigtige men også vanskelige overenskomstforhandlinger. Jeg har en veninde, der lige er skiftet til en af de gule fagforeninger og siger til mig, at jeg skal gøre det samme for at spare penge. Men jeg siger nej og kunne ikke drømme om at gøre det, siger Sigrid Kragbak.
De gule kæmper ikke vores kamp
- Det er ikke de gule fagforeninger, der kæmper for gode løn- og arbejdsforhold for pædagogmedhjælpere, sosuer, lærere og andre offentligt ansatte. Jeg vil være medlem af en fagforening, der er med til at få de her krav om bedre løn, betalt frokostpause og bedre arbejdsmiljø forhandlet hjem til os i overenskomsterne. Det gør de gule ikke, noterer hun.
Sigrid Kragbak pointerer, at det betyder enormt meget for hende at være medlem af FOA, der sidder med helt inde ved forhandlingsbordet i forbindelse med de nye overenskomster, der skal falde på plads i foråret.
LÆS OGSÅ: Fagforening til sine medlemmer: Husk at arbejde under konflikten
Hun havde krydset fingre for, at fagbevægelsens topfolk på den ene side og innovationsminister Sohpie Løhde og KL-forhandler Michael Ziegler (K) på den anden side i al mindelighed kunne have fundet en løsning, så lønnen steg, og der kom flere ressourcer ud til daginstitutioner, skoler og hospitaler.
Sammenhold giver styrke
Men efter at forhandlingerne er brudt sammen og i første omgang sendt videre til forligsinstitutionen, begynder hun at indstille sig på en mulig storkonflikt, hvor godt 100.000 offentligt ansatte strejker for at få bedre arbejdsforhold.
Det er ikke, fordi vi bare gerne vil strejke, for det vil vi faktisk helst ikke.
- Der er ret meget styrke i, at så mange faggrupper står sammen og gør fælles front mod arbejdsgiverne. Og der er stadig tre store udfordringer med både løn, lærernes arbejdstid og betalt frokostpause, der skal forhandles på plads. Jeg er lidt i tvivl om forligsinstitutionen kan få parterne til at mødes, for det virker til, at de står ret langt fra hinanden, siger hun.
Sigrid Kragbak erklærer sig klar til at strejke, hvis de ansatte på hendes daginstitution bliver udtaget til at strejke, og hun oplever, at der blandt kollegerne er stor opbakning til at bakke op om topforhandlerne.
Vil ikke bare strejke
- Det er ikke, fordi vi bare gerne vil strejke, for det vil vi faktisk helst ikke. Men vi er også enige om, at hvis det er det, der skal til for at få bedre arbejdsvilkår, gør vi det – og at vi skal stå sammen fortsat. BUPL, FOA og de andre forbund skal blive ved med at holde sammen, for det vil have langt større effekt med en strejke, der kan mærkes i både daginstitutioner, ældreplejen, sundhedssektoren og skolerne. Sidste gang var det lærerne, der stod meget alene, og det skal de ikke gøre denne gang, siger hun.
Sigrid Kragbak pointerer flere gange, at det faglige sammenhold i den offentlige sektor giver en styrke, der gør det svært for arbejdsgiverne at bide skeer med dem.
- Vi hører sammen, for vi arbejder alle sammen med velfærd, og alle sammen brænder for vores fag. Selvfølgelig er der ikke nogen af os, der har det job på grund af lønnen, men derfor vil man da gerne føle, at vi får en fair løn, siger hun.
Fantastisk at bo i land med strejkeret
Pædagogmedhjælperen fremhæver, at for hende er et stort lønhop ikke det vigtigste. Det er flere ressourcer til at gøre sit arbejde ordentligt og få en minimumsnormering i vuggestuer og børnehaver.
- Jeg håber, at vi når frem til en god overenskomst for de næste år. Hvis der så skal en eventuel konflikt og strejke til for at få et resultat, må vi tage det med. Jeg bliver glad for den danske model i forbindelse med sådan en forhandling om overenskomsterne, og jeg synes, at det er fantastisk, at vi bor i et land, hvor vi har mulighed for at strejke, fastslår hun.
- Vi bor i et demokrati og har et velordnet arbejdsmarked, fordi vi kan forhandle og også har strejkeret, hvis vi ikke kan nå en aftale ved forhandlingsbordet. Det er ret enestående, at vi kan stå sammen på kryds og tværs af faggrupper for at hjælpe hinanden til et godt forhandlingsresultat. Og den aftalemodel skal vi støtte mest muligt, fordi vi har gavn af den allesammen, mener Sigrid Kragbak.