Mere end 700.000 offentligt ansatte skal have fornyet deres overenskomster i løbet af foråret. Den pædagogiske assistent Sigrid Marie Madsen Kragbak er en af dem.
Og hun har et brændende ønske om at få flere ressourcer.
- For mig er lønnen ikke det vigtigste. Det allervigtigste er at være glad for sit arbejde, og det er man, hvis der er ressourcer til at gøre sit arbejde ordentligt. Sådan er det ikke i dag, fordi opgaverne vælter ned over personalet i daginstitutionerne uden, at normeringerne følger med, siger hun.
Sigrid Kragbak håber, at innovationsminister Sophie Løhde (V) og borgmester og KL-forhandler Michael Ziegler (K) snart forstår, at effektiviseringerne ikke kan fortsætte i vuggestuer og børnehaver.
Kommer aldrig igennem bunken
- Jeg har oplevelsen af aldrig nogensinde at komme igennem bunken, og nu er det her jo ikke bare en bunke papirer – det er børn. Ved fornyelsen af vores overenskomster fylder det allermest hos mig, at vi skal have flere ressourcer, siger hun.
Den 29-årige pædagogiske assistent betoner, at der fra politisk side er et enormt fokus på børns indlæring, og hvor vigtigt det er at teste, bryde den negative sociale arv og arbejde pædagogisk fra de er ganske små.
- Men den politiske interesse for børnene, betyder også hele tiden nye krav om tests og dokumentation. Problemet er, at ressourcerne ikke følger med i samme takt som opgaverne. Og så føler vi ikke, at vi har tid til kerneopgaven, nemlig omsorgen og tiden til børnene. Ofte er der ikke tid til at være en voksen, der kan give et ekstra kram eller fange barnet, i det der optager det lige netop nu. Vi er hele tiden bagud, siger Sigrid Kragbak.
Garderoben et godt pædagogisk rum
Når hun står i garderoben med tyve børn, der skal i flyverdragter, huer, vanter og vinterstøvler, kan det være svært at have overskud.
- Garderoben er faktisk et helt vildt godt pædagogisk rum at arbejde i. Men fordi vi er så pressede, bliver det ofte samlebåndsarbejde. Så skynder man på en lille dreng og hjælper ham lidt ekstra i stedet for at anerkende, at han helt selv fik støvlerne på, måske for første gang. Når jeg kører hjem fra arbejde, tænker jeg tit på, at jeg godt kunne have været en bedre voksen i dag, fastslår Sigrid Kragbak.
Siden hun begyndte som pædagogmedhjælper i Brabrand for snart ti år siden, har hun drømt om at uddanne sig til pædagog. Planen har været, at hun skulle sende en ansøgning af sted her i foråret.
I tvivl om uddannelse
- Men nu er jeg kommet i tvivl. Der er alt for lidt tid til kerneopgaven. Der bliver også skåret på pædagoguddannelsen, og det rammer den faglige kvalitet af uddannelsen. Det går den forkerte vej, siger hun.
Hun blev provokeret, da hun hørte innovationsminister Sophie Løhde give udtryk for, at sygeplejersker og andre offentligt ansatte nærmest væltede sig i penge.
- Det er jo ikke en lønfest for nogle offentligt ansatte. Man bliver helt træt, når ministeren udtrykker sig sådan, konstaterer hun.
Som at tisse i bukserne
Generelt har Sigrid Kragbak svært ved at forstå, at politikerne ikke investerer i pædagoger og børn i stedet for at spare.
- Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen, når man sparer på det pædagogiske område. Jeg ville ønske, at man vendte bøtten på hovedet og istedet for kortsigtede besparelser, investerede i børnene. Så tror jeg, at man ville spare milliarder af skattekroner på den lange bane, siger hun.
- Børnene i vuggestuer og børnehaver i dag er de mennesker, som skal udvikle sig til robuste og velafbalancerede borgere og skatteydere med et langt arbejdsliv foran sig. Det er os i vores stressede hverdag, der skal ruste børnene til fremtidens krav, men det kræver altså, at vi får nogle ordentlige arbejdsvilkår, siger hun.
Sigrid Kragbak er medlem af FOA og sætter sin lid til, at FOA-formand Dennis Kristensen kan bide skeer med arbejdsgiverne og forhandle et godt overenskomstresultat hjem for pædagogiske assistenter og medhjælpere i foråret.
- Der skal simpelt hen være bedre arbejdsforhold for at sikre et godt arbejdsmiljø. Der er ingen vej uden om flere ressourcer, siger hun.