– Velkommen til Eurovision Song Contest, præsenteret af Moroccan Oil.
Jamen, det siger de. Jeg går ud fra, det må være en eller anden slags fancy glidecreme?
Nå, spøg til side. Det er blevet tid til det, jeg stadig insisterer på at kalde ’det internationale melodigrandprix’. Godt nok er vi kun nået til den første semifinale – den anden er torsdag og finalen er på lørdag – men da Avisen.dk’s læsere som bekendt har utrolig dårlig smag, har redaktøren insisteret på, at jeg ser det hele.
I år bliver herlighederne afviklet i Liverpool. Sidste år gav vi ganske vist sejren til Ukraine, fordi det var synd for dem, at Putin var dum. Men det er han stadigvæk, så Storbritannien har genoptaget deres imperialistiske tankegang og snuppet showet fra østeuropæerne.
Kong Charles og dronning Camilla er endda med i introen, bare lige for at understrege, hvordan den ene gamle diktator er bedre end den anden.
Udsendelsen bliver sendt på DR, men jeg skal med det samme understrege, at Real Madrid og Manchester City spiller semifinale i Champions League på en anden kanal, og at jeg derfor muligvis ikke får helt fat i alle detaljer. Som eksempelvis, hvad de forskellige deltagere lige hedder. Vi kalder dem bare for deres landenavne, okay?
Først er der en introsang med en af de kvindelige værter. Hun er fra Ukraine, siger de, men det havde jeg nu gættet, da jeg så læderkjolen. Sangen er fyldt med røg og ild, og jeg ved ikke om det er det fedeste at smække i hovedet af de ukrainske seere. Men okay, nu hvor de alligevel skal traumatiseres gennem to timer, så er det måske bare om at komme i gang med det samme.
Den første sang (i ordets bredeste forstand) i konkurrencen er fra Norge. Deres sangerinde er klædt ud sådan som resten af verden tror, os fra Skandinavien ser ud – i hvert fald hvis de har set meget HBO og Netflix. Altså, som Harald Blåtand, der besøger en S/M-klub.
Norge afløses af Malta, hvis drengetrio har skrevet et nummer om den sociale angst i forbindelse med corona-nedlukningen. Helt ærligt, den havde jeg ikke set komme. Men det er klart en af de bedste sange om den sociale angst i forbindelse med corona-nedlukningen, jeg har hørt. I top 10, i hvert fald.
– Bandet trak oprindeligt tråde tilbage til 60’erne og The Beatles'. Men tro mig, når jeg siger, at sådan lyder de slet ikke mere, siger den danske speaker Nicolai Molbech.
Ved du hvad, Nicolai, det er jeg enig i.
Serbien laver et eller andet elektronisk med røg og robotter. Jeg er ikke helt sikker på, hvad det er, men vi er muligvis snart nødt til at bombe dem igen. Letland har til gengæld aftenens første guitar med på scenen. Men bare rolig, de spiller ikke rigtigt på den. Jeg håber ikke de vinder, for hvis Putin får mere vind i sejlene, så ender det jo bare med, vi skal holde det i Liverpool igen næste år.
Portugals repræsentant er en ung dame, der er tidligere ejendomsmægler. Hvilket fint understreger, at ejendomsmæglere generelt er et usselt folkefærd. Irlands drengeband har så stramme gulddragter på, at Lizette Risgaard ville få et polititilhold, hvis hun var i Liverpool. Det tror jeg dog ikke, hun er. Jeg så godt nok en, der lignede hende, men det var vist bare en af de mandlige publikummer, der stadig var midt i sin kønstransformation. De irske drenge har i øvrigt ikke stillet op før, fordi de ikke mente, grandprixet var rummeligt nok.
Det sidste ved jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal kommentere. Men jeg kan oplyse, at Real Madrid er kommet foran 1-0 mod Manchester City.
Nå, og så er der en masse gamle mænd, der har klædt sig ud i uniformer og taget sjove hatte på. Hov, nej, det var bare en genudsendelse af kroningen fra i lørdags. Men Kroatiens optræden minder faktisk meget om den. Hvis alle Onkel Reje-haderne ser det her, så går de da først for alvor amok. Jeg har en klar fornemmelse af, at de dér kroatiske mænd ikke kun går i lædertrusser og stikker ting op i numsen på sig selv, når de er på arbejde.
Heldigvis kommer vi lidt ned på jorden igen med Lars Seiers hjemland, gode gamle Schweiz. Deres udsendte synger om, at han ikke vil i krig. Det behøver han sådan set heller ikke, da Schweiz som bekendt bare plejer at lukke øjnene og veje deres naziguld, mens vi andre kæmper mod verdens ondskab.
Apropos naziguld, så ligger Israel som bekendt ikke i Europa, men sådan er der så meget skørt ved denne konkurrence. De er med alligevel, muligvis fordi Middle Eastvision Song Contest endnu ikke er en ting. Deres sangerinde har dog klædt sig på, som om det kun er gamle, heteroseksuelle mænd, der skal stemme. Klassisk mellemøst-fejl.
Moldova, eller Moldavien, som jeg indtil for et øjeblik egentlig troede, det hed, har sendt en dværg med maske på, der spiller på fløjte. Hvis nogen har en vits om det, der er sjovere end selve seancen i sig selv, så skriv den lige i kommentarfeltet.
Og så kommer Sverige. Der kender jeg kunstneren (igen i ordets bredeste forstand). Hun hedder Loreen, og jeg kender hende, fordi min kone synes, den sang hun vandt med for 10-12 år siden er god. Eller også er det den her, den nye, hun synes er god. Jeg kan ikke huske det. Men de er vist alligevel ens.
Der står 1-1 i Real Madrid mod Manchester City.
Aserbajdsjan (sådan staves det ifølge Google. Det ser fandeme mærkeligt ud) har sendt tvillinger.
– De begyndte at lave musik, da de i deres skoletid fandt et klaver i musiklokalet, fortæller Nicolai Molbech.
Det var da også et spøjst sted at gemme sådan et. Nå, men man skulle måske have gemt det lidt bedre. Forestil jer Brødrene Olsen, hvis de vejede det halve og kunne rappe. Og med et udseende som dengang for 50 år siden, hvor Jørgen endnu ikke var en arrogant boomer og Noller endnu ikke var fuld. Okay, så skal vi måske længere tilbage.
Tjekkiet stiller op med en hyldest til ALLE kvinder, understreger Nicolai Molbech. Det var da også på tide, nogen anerkendte Eva Braun, Elisabeth Wæver og Pernille Vermund i grandprix-sammenhæng. Holland laver en teaterkoncert a la Jon Steffensen (ja, sangerinden virker klog og er smuk med den lækreste krop), inden Finland lukker aftenen.
– Ham her elsker at sætte ting sammen i en sang, der ellers ikke passer sammen, siger Molbech, og det har han så absolut ret i.
Ti af landene går videre til finalen. Hvem det er må du vente til på lørdag med at finde ud af. Jeg gider ikke se resten.
På torsdag er vi på den igen. Jeg kan næsten ikke vente. Der er Roma-Bayer Leverkusen klokken 21.
Søren Baastrup er forfatter, freelancejournalist og Avisen.dk's faste tv-anmelder. Foto: Privat