”Show it, don’t tell it.”
Sådan hedder et velafprøvet greb indenfor journalistik, debat- og fortællekunst.
Giv læserne billeder i hovedet, vis dem, hvad det handler om, i stedet for at proppe forklaringer og fortolkninger ned i halsen på dem.
Nuvel. Min yngste søn, August, går i 4. klasse og bliver ligesom resten af landets folkeskolelever undervist hjemmefra. Første dag efter ferien var i går. Jeg sad ved siden af, mens klassen mødtes over computerprogrammet Teams, hvor lærer og elever både kan se hinanden, tale og skrive sammen. Første lektion var engelsk og forløb således – tag det som mit indspark i debatten om fjernundervisning:
(Navnene er ændret for at beskytte de uskyldige).
Lærer-Ulla: Er I her?
(Skærmen er plastret til med billeder af trætte børn, men det viser sig, at Ulla ikke kan se dem).
Lærer-Ulla: Hallo. Jeg kan ikke se jer. Kan I se mig?
Sigrid: Ja.
Kasper: Ja.
Lærer-Ulla: Nå, dér var I!
(Børnene vinker og gaber. Lærer-Ullas billede flimrer, forsvinder, men dukker op igen).
August: Mit kamera virker ikke.
(Linneas far synger et sted i baggrunden).
Linnea: Far, stop!
(Min søn, August, skriver i tekst-chatten, at hans kamera ikke virker. 15 elever svarer ”ok”. Lærer-Ulla svarer ikke).
Lærer-Ulla: Kan I se og høre mig igen nu?
Sigrid: Ja.
Lærer-Ulla: Hallo?
Kasper: Ja. Vi gider bare ikke svare.
Lærer-Ulla: Hallo?
Sigrid: Jeg tror, du er kommet til at mute os alle sammen.
Gry: Skriv det i chatten, Sigrid.
(Der er voldsom aktivitet i chatten. Et par minutter senere virker både lyd og kamera hos Lærer-Ulla).
Lærer-Ulla: Jeg er lige ved at skrive ned, hvem der er her … jeg kan ikke se Casper?
Kasper: Jeg er her.
Lærer-Ulla: Casper med C?
Kasper: Ja.
Anemone: Du er med K, Kasper.
Kasper: Nå, ja.
Lærer-Ulla: I skal være 22. Jeg kun se 21. Nej, 20! Den ene var mig selv. Hvem mangler mere?
Viktor: Jeg er hjemme ved Nikolaj. Min egen computer virker ikke. Så vi er to sammen.
Lærer-Ulla: Nå, okay. Så skal du lige have fat i IT-Leif. Men vi går i gang med …
Linneas far: Hallo? Kan I høre mig?
(Flere af børnene svarer ja).
Linneas far: Linneas kamera virker ikke.
August: Det gør mit heller ikke.
Lærer-Ulla: I skal snakke med IT-Leif om det. Har I ikke fået beskeden på Min Uddannelse? Eller også er den i Ugeplanen på Aula. Men … tag den lige med Hanne klokken 10. Nå, vi mangler … Casper og August?
August: Jeg er her, men mit kamera virker heller ikke.
Lærer-Ulla: Okay, så er der vist styr på det. Vi går videre. Jeg gennemgår opgaven for i dag nu. Bagefter skal I finde videoen på Skoletube. Der er et link til den på Gyldendals side. I skal bare logge ind med jeres uni-login. Hvis I vil sige noget, skal I trykke på billedet af den lille hånd øverst oppe i Teams.
(Lærer-Ulla tager en dyb indånding og sukker).
Lærer-Ulla: Nå, der er mange der vil sige noget. Men … ikke endnu, men … okay … Viktor?
Viktor: Nu har jeg glemt det.
Lærer-Ulla: Jeppe?
Jeppe: Jeg skal på toilettet.
Lærer-Ulla: Hvorfor gjorde du det ikke før timen?
Jeppe: Der skulle jeg ikke.
Lærer-Ulla: Linnea?
Linneas far: Det er Linneas far. Linnea er her.
Lærer-Ulla: Øh, ja, okay. Og … Alexander?
Alexander: Jeg tror godt ,jeg ved, hvor Casper er. Han plejer at sidde og spille Fortnite nu. Han har lige fået et nyt skin.
Lærer-Ulla: Ja, okay, men det skal jeg nok ordne. Nu skal I bare …
(Lærer-Ullas billede er der stadig, men hendes stemme forsvinder).
Lærer-Ulla: … indtil klokken 9.30. Og … hold lige op med de hænder, vil I ikke godt!? Anemone?
Anemone: Du kom til at mute dig selv. Vi ikke kunne ikke høre dig.
Lærer-Ulla: Nå, okay, jeg …
(Lærer-Ulla forsvinder kortvarigt igen).
Lærer-Ulla: Kan I høre mig nu?
Viktor: Ja.
Anemone: Ja.
Lærer-Ulla: Godt. Jeg var ved at sige … indtil klokken 9.30 skal I løse den opgave, der står på det word-dokument, jeg skærmdeler med jer om … Thorbjørn, hvorfor står du op?
Thorbjørn: Jeg er væltet på cykel, så jeg kan ikke sidde ned. Jeg var på vej hen til Meny, og så ned at bakken, hvor …
Lærer-Ulla: Det er fint. Det hører vi om senere.
Anemone: Hvordan får man den baggrund, Viktor har?
Viktor: Man tager og klikker der, hvor der står ”settings.”
(Viktor har lavet en baggrund med alle regnbuens farver. Nu laver Anemone en med en blå himmel. Lærer-Ulla forsvinder kortvarigt igen).
Lærer-Ulla: Nå, jeg fandt ud af, at jeg kan mute jer alle sammen! Det er da smart! Nå, som sagt, det word … hør, gider I ikke godt lade være med at skifte baggrund hele tiden?
(Børnene svarer hende i tekst-chatten. Det generelle svar er nej. Der er udbredt utilfredshed med, at nogle af dem må have en sjov baggrund, når andre ikke må).
Lærer-Ulla: Okay, så skift nu! Nu! Og så ikke mere! Okay! Så må I beholde den, I har! Hør så her … alle skal kigge på det word-dokument, som jeg skærmdeler med jer nu. Eller om lidt. Øjeblik … kan I se det? Hallo? Kan I set det?
(Flere af børnene skriver i tekst-chatten, at Lærer-Ulla har mutet dem igen).
Lærer-Ulla: Hov, jeg har mutet jer … Nu får I lige lyd på, så I en af gangen kan sige, om I kan se dokumentet. Abde?
Abde: Ja.
Lærer-Ulla: Alexander?
Alexander: Casper har lige skrevet til mig! Casper har lige sendt mig en sms! Han er først lige vågnet!
(Alle børnene griner).
Lærer-Ulla: Åh, kan I ikke godt lige være stille og koncentrere jer lidt!? Kig på dokumentet … når jeg lige har fået delt det. Så må dem der ikke er her endnu lave det senere. Det er Casper og … August, ikke?
(Min søn forsøger endnu engang at forklare, at han er til stede, men Lærer-Ulla har åbenbart mutet ham igen).
Lærer-Ulla: Er der virkelig ingen der ved, hvor August er? Nå, så får han et minus.
UPDATE: På dette tidspunkt var klokken blevet 8.45 og jeg lagde mig i fosterstilling på sofaen. Min kone fik senere skrevet til Lærer-Ulla og forklaret, at vores søn var til stede, men at hans kamera ikke virkede. Bagefter snakkede hun med IT-Leif, der sagde, at det var et udbredt problem på kommunens pc’ere, og at det ikke kunne repareres før eleverne igen må komme i skole. I dag har vi derfor installeret Teams på hans telefon.
Eller, min kone har. Jeg begyndte at græde, da jeg prøvede.
I morgen har klassen Natur/Teknik. De skal arbejde i grupper over Teams og programmere deres eget computerspil. Det glæder jeg mig meget til.
Søren Baastrup er forfatter og journalist. Foto: Privat