Sport 2022, lørdag aften på DR. Sendt live med publikum fra Boxen i Herning. Here we go.
Det er fedt at se showet begynde med en tribute til den nyligt afdøde boksepromotor, Mogens Palle. Så fortjent. Selvom han ser endnu mere rynket ud, end jeg husker ham.
Opvarmer-vært Tobias Hansen er fantastisk. Han virker stadig til at være lige så meget på speed, som han var, da han sammen med tidligere fodboldspiller Mikkel Bischoff stod for de bedste indslag under VM i fodbold.
Hey, bare fordi jeg roser en mand, betyder det ikke, jeg ikke bryder mig om damer. Jeg nævner det, fordi jeg i sidste uge skrev noget pænt om Simon Kvamm, men noget provokerende om Sofie Linde og et blowjob. Hvilket fik et par af journalistikkens woke-damer til at flippe ud på de sociale medier – og blandt andet Ekstra Bladet og TV 2 (!) til at kime Avisen.dk ned for at høre, hvordan jeg dog kunne finde på den slags. Det dér med satire og ytringsfrihed, som den danske mediebranche kæmper så hårdt for, det gælder åbenbart kun, når det handler om retten til at drille muslimer.
Nå, aftenens hovedværter er der heldigvis heller ingen grund til at drille. Det er altid dygtige Tina Müller og Josephine Høgh. Selv deres medvært, Caroline Wozniacki, er der ikke noget dårligt at sige om. Altså, med mindre man er hendes talepædagog.
Showet fortsætter med et sammenklip af nogle af årets store sportspræstationer. Danmark har vundet utrolig meget med heste. Jeg har svært ved at tage det seriøst, for hestesport handler mest om, hvem der har flest penge. I den forstand er det ligesom Formel 1. Altså, med den forskel, at rytterne aldrig er ude for ulykker, hvor der går ild i ting. Hvilket ellers ville højne seertallene betragteligt, tror jeg.
Apropos Formel 1, så interviewer Caroline Wozniacki Kevin Magnussen over en Skype-forbindelse. Det virker som nogle af de småforvirrede Zoom-møder min ældste søn havde med sin klasselærer under nedlukningen. Altså, med den forskel, at Kevin Magnussen har væsentligt mere tøj på, end min søn havde. Eller hans klasselærer havde.
Jeg har engang mødt Kevin Magnussen i Meny i Roskilde. Han købte ketchup.
Cykelrytter Jonas Vingegaard vinder afstemningen om B.T.’s guld. Det er overraskende. Altså, ikke at Vingegaard vinder, men at B.T. i deres situation synes det er en god idé at give nogen som helst af deres få tilbageværende værdier væk.
Hov, nu kommer der en tribute til Mogens Palle igen. Brian Nielsen er med i indslaget. Jeg tager det med Wozniackis talepædagog tilbage.
Apropos Wozniacki, så ser hun lidt paf ud, da indslaget slutter, og hun pludselig skal sige noget, mens folk stadig klapper. Men det må også være svært at mestre jobbet som live-vært, når man ikke engang er i stand til at slå til en lille bold, med mindre tilskuerne er helt musestille.
Efter Brian Nielsen er færdig med at tale gennem næsen, skal vi kåre de bedste fodboldspillere i år. Den bedste kvinde er Stine Ballisager Petersen. Det kunne næsten heller ikke være andre end hende eller Pernille Harder. Især ikke efter Nadia Nadim skiftede til ISIS på en fri transfer.
Den bedste mandlige er Pierre Emile Højbjerg. Jeg var sgu i tvivl, om de kunne finde en eneste, der havde fortjent den hæder (eller for den sags skyld at beholde sit statsborgerskab) efter et VM, hvor landsholdet havde alle muligheder for at vinde både fodboldkampe og ære og respekt, men i en sjældent set nedsmeltning pissede begge dele væk. Men tillykke til Pierre Emile. Som i øvrigt er mødt op uden hverken regnbue-bind eller protesttrøje. Det skal han dog ikke høre for. Jeg har selv været i byen i Herning en del gange og forstår sagtens, at han først og fremmest skal passe på sig selv.
Håndboldspilleren Lasse Svan drikker iste, tror jeg det er, og siger noget, jeg ikke hører. Sikkert noget om en af de otte VM- eller EM-slutrunder, landsholdet har vundet i år. Er det i øvrigt bare mig, eller rammer håndboldspillerne ikke gulvet halvdelen af gangene, inden de slipper bolden, når de laver sådan et hop-skud? Uden det bliver dømt? Jeg får Avisen.dk’s gravergruppe til at undersøge det. Når de lige er færdige med at finde ud af, hvorfor professionelle geværskytter ikke selv kan lukke det ene øje, men absolut skal have sådan en firkantet klap på.
Årets ildsjæl bliver Freja Jæger Poulsen, der er børnetræner i Bramming Ju-Jitsu-klub. Hende kan jeg virkelig godt lide, og måden hun får beskeden på, mens hun er på indkøb med sin mor, er sjovt og godt lavet. Se, jeg kan godt være positiv!
Og det bliver ved: De danske cykelryttere hyldes fortjent. Jonas Vingegaard og Cecilie Uttrup er både sympatiske og kan sælge billetter.
Næste indslag er Toyotas Intet Er Umuligt-prisen. Må man godt reklamere på DR? Nå, de grænser er vist alligevel lidt flydende, kan jeg forstå, i hvert fald når deres radioværter gerne vil have en gratis ferie.
Intet Er Umuligt-prisen kan vel næsten kun gå til Lars Løkke. Næh, den går til løberen Ida Karstoft. Der ganske charmerende sidder og gør klar til et andet indslag ude i garderoben, da prisen annonceres, og derfor kommer løbende på scenen med bare fødder og åbenstående kjole. Jeg skrev i sidste uge, at Kwamie Liv fra X-Factor havde pæn hud, og den tilsyneladende grove, misogyniske seksualisering faldt også de førnævnte woke-damer for brystet. I må derfor selv tænke jer til, hvordan Ida ser ud.
Apropos misogyni, så optræder Medina også til showet. Hende har jeg intet grimt at sige om. Det er en stiltiende aftale mellem danske musik- og tv-kommentatorer, at Thomas Treo fra Ekstra Bladet alene tager sig af den slags. Mind mig i øvrigt lige på at få en af Avisen.dk’s journalister til at ringe og høre Ekstra Bladet, hvad fanden det er for noget svineri, næste gang det sker.
Michael Laudrup går på scenen og kårer Jonas Vingegaard til årets sportsnavn. Vi vidste jo godt alle sammen, at den B.T.-pris bare var noget pjat. Laudrup sender også en hilsen til sin svigerniece, dressurrytteren Cathrine Laudrup-Dufour. For mine tanker, se venligst kommentarerne længere oppe om, hvad det kræver at blive stor indenfor hestesport.
Til sidst bliver Caroline Wozniacki indlemmet i Sportens Hall of Fame. Ganske fortjent, selvfølgelig. Og jeg siger ikke, at det kun sker nu, fordi hun tilfældigvis alligevel var med i showet. Jeg siger bare, at jeg engang har set noget Grammy-halløj, hvor Jay-Z, Bob Dylan og Søren Poppe alle var nomineret for årets bedste album … og Søren Poppe vandt.
Tina Müller og Josephine Høgh afslører en buste af Caroline Wozniacki og … hey, har I nogensinde set den statue af Ronaldo, der står foran hans barndomshjem på Madeira? Og … nej, jeg havde ellers en god joke her, men jeg er ikke klar over, om mit forbud mod at kommentere kendte kvinders udseende også gælder buster, så jeg censurerer mig selv.
Nå, who cares. Showet er slut, og det ender med en optræden fra Benjamin Hav & Familien. De er sgu gode. Kronprins Frederik ligger og roder rundt nede på gulvet, så alting er som det plejer at være, når han er i Jylland uden Mary.
PS.: Lige en lille rettelse: Der var kun én tribute til Mogens Palle. Jeg kom bare til at tænde for tidligt og så slutningen af et hyldestprogram om Lise Nørgaard. Jeg syntes godt nok også, Mogens var blevet lidt langhåret.