De nye, skærpede kontanthjælpsregler får de mest udsatte ledige til at miste modet i stedet for at rykke ind på arbejdsmarkedet. 

 

Det fortæller de to socialrådgivere Bent Nielsen og Julie Handberg, der hver dag sidder ansigt til ansigt med de ledige på Jobcentret i Aarhus Kommune. Ledige, som måske var godt i gang med praktik, behandling af psykiske lidelser eller andre aktiviteter, oplever et øget pres i hverdagen.

 

Motivationen smuldrer, vurderer socialrådgiver Bent Nielsen, der arbejder med ledige over 30 år: 

- De nye regler skaber en choktilstand blandt borgerne. Jeg oplever, at de mister overblikket, så vi har svært ved at lægge en plan, siger Bent Nielsen, der især møder aktivitetsparate ledige. Det vil sige borgere, der har andre problemer end ledighed og derfor har brug for særlig støtte for at kunne komme i job eller uddannelse.

Konkret nævner han, at kontanthjælpsloftet stresser enlige mødre, som risikerer at miste dele af deres ydelser. 

- Jeg kan godt lide tankegangen om, at vi skal have folk ud på arbejdsmarkedet. Det er ikke godt hverken for samfundet eller den enkelte, når nogen står udenfor. Men for mig er det ikke ligebehandling, når man behandler alle ens. I dag ser vi, at nogle er i stand til at gå ud og finde et job i et antal timer, men der er også ledige, som ikke har ressourcerne til det, siger Bent Nielsen.

Langt fra job

Kollegaen Julie Handberg taler om, at de ledige mister deres 'restenergi' som følge af de nye regler. Det spænder ben for de langsigtede planer: 

- De nye regler tager det lille overskud, som borgerne har. Jeg synes, at de skulle bruge kræfterne på at blive uddannelsesparate, men de kan ende med at skulle bruge den sidste rest energi på at finde et job fremfor målrettet at fokusere ressourcerne på deres uddannelsesplan, siger Julie Handberg, der arbejder med ledige under 30 år.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Julie Handberg. Foto: Privat

Unge, der med Julie Handbergs ord 'er så langt fra uddannelse og arbejdsmarked, som de kan være.'

- Det giver ingen mening, at de unge skal bruge energi på at finde arbejde i 225 timer.  De skal langt hellere have en langsigtet plan, der kan bringe dem i uddannelse, med henblik på varig forsørgelse, siger Julie Handberg.

De to kollegers oplevelser harmonerer med signalerne i en rundspørge, som Dansk Socialrådgiverforening har foretaget blandt godt 200 sagsbehandlere. Stærke jobparate ledige kommer i job, når økonomien strammer til, mens de udsatte oplever social nedtur.

- Lovgivningen rummer ikke den rette tålmodighed. Det tager tid at hjælpe disse mennesker, for fundamentet skal være i orden, siger Julie Handberg.

Hun nævner, at der først kan være brug for tid til at udrede en borgers situation. Er der tale om en psykisk lidelse, kan der være behov for behandling og måske hjælp til indkøb og andre gøremål i hverdagen.

- Jeg er ikke i tvivl om de lediges motivation. Var jeg det, ville jeg stramme skruen. Men psykiske problemer går ikke væk, fordi vi presser folk ud at arbejde i nogle timer, siger Julie Handberg.