På en altan i den århusianske bydel Gellerup lyser et pyntet juletræ den grå beton op.
Grantræet har den syv-årige Niels fældet, for selv om hans far og mor lever under et stramt budget, skal han have en jul ligesom de fleste af hans jævnaldrende.
Det fortæller hans forældre 42-årige Malene Fiil og 57-årige Henning Bay Thomsen, som i år var med i DR-programmerne ”En vej - to verdener”, der satte fokus på økonomisk ulighed.
- Før Niels kom i skole, købte vi ikke vaniljekranse og brunkager, der blev der kun købt en lille smule pebernødder. Men han skal også vide, at det hører julen til, og det skal der være penge til, og så må vi gå ind og kigge på, hvor vi kan få kødet billigt, siger Malene Fiil, da Avisen.dk besøger familien.
De bor i et af landets mest omtalte udsatte boligområder, hvor mange er blandt de 10 procent fattigste i landet.
Malene Fiil søger arbejde, men modtager ledighedsydelse, da hun er visiteret til et fleksjob. Og Henning Bay Thomsen får førtidspension, men arbejder ni timer om ugen hjemmefra for et forsikringsselskab.
De lever med daglige fysiske smerter, da de begge har været ramt af blodpropper.
Når de faste udgifter og regninger er betalt, har de 3.000 kr. tilbage om måneden til mad, tøj, frisør og fornøjelser.
Stegens smag afhænger ikke af pris
På spisebordet er der kaffe, en opvarmet wienerstang med gul creme og tre skåle med småkager.
I fryseren er medister, svinekam og and parat til at blive tøet op juleaften. Det blev handlet ind i Bilka, da der var gode tilbud i midten af december.
- Den dag, du spiser flæskestegen, der kan du jo ikke smage, om den har været til 12,95 eller 15, eller 16,95 vel? Men man kan mærke det på månedsbudgettet, fortæller Henning Bay Thomsen.
Om juleanden har hakket i fransk eller dansk jord, er heller ikke afgørende.
- Der sørger vi jo også for at få købt en and, når den er billig i stedet for lige op til jul. Henning vil normalt gerne have berberiand, men i år har vi så valgt, at det skal det ikke være, siger Malene Fiil.
Gaveshopping året rundt
Sidste efterår flyttede familien ind i deres 97 kvadratmeter lejlighed, så Niels kunne få sit eget værelse. Ved hans køjeseng hænger en pakkekalender. Han er særlig spændt på at åbne den, der mærkes som en lille æske, forklarer han ivrigt.
- Der har jeg gennemtænkt det sådan, at jeg i løbet af året, har købt de forskellige gaver, så jeg køber ikke det hele d. 30. november, for så er der jo altså ikke penge til det, fortæller Malene Fiil.
På samme måde bliver flere af julegaverne til Niels købt i løbet af året.
De voksne i familien giver ikke hinanden dyre gaver, men det er vigtigt, at der ligger mere end en enkelt pakke til Niels under træet, fortæller Malene Fiil.
- Sidste år fik jeg sådan noget som sulfo i julegave. Det er min mors idé, og det har vi valgt også at gøre i år, og så det kan være, at Niels får nogle små gaver for eksempel viskelæder, noget slik eller et eller andet sjovt bare for, at der er nogle gaver, siger hun.
Planlægning er nøglen
Malene Fiil er lettet over ikke at være blevet ramt af kontanthjælpsloftet, der siden oktober har betydet, at flere familier har fået lavere ydelser. Kort tid inden, det omstridte loft blev indført, blev Malene Fiil nemlig bevilget et fleksjob.
- Det havde været svært, hvis vi havde skulle finde ud af det for mindre, fortæller hun.
Med familiens nuværende økonomi, slår pengene akkurat til, fordi der bliver lavet lister og jagtet tilbud, fortæller Henning Bay Thomsen. Og hvis man lægger et budget, behøver man ikke mangle, mener han.
- Der er forskel på, hvis man går og siger, at man mangler alt hele ugen igennem og til jul og til fødselsdage i stedet for, at man prøver at planlægge det, så der er det hele hver gang. Det er vigtigere. At have sådan en juleaften uden and og bare få et par frikadeller. Det ville ikke passe mig.