Valget til EU-Parlamentet står og banker på døren.
Timeglasset er dermed ved at rinde ud for europaparlamentarikerne, der gerne vil have noget at vise frem inden det forestående valg.
Og derfor har de travlt.
Det kommer blandt andet til udtryk tirsdag, hvor der er hele 13 såkaldte trilogforhandlinger på programmet i Strasbourg i Frankrig, hvor parlamentet i denne uge mødes.
Valget, der løber fra den 23. til den 26. maj, betyder nemlig, at det spidser til for at nå i mål med forhandlingerne.
Men det er der intet nyt i, forklarer professor Anne Rasmussen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
- 13 lyder af mange. Men det er helt normalt, at man bliver mere fleksibel til sidst. Det samme sker også i andre parlamenter. Folketinget har jo også en del ting, de vil nå inden sommerferien, siger hun.
Anne Rasmussen mener ikke, at det er ensbetydende med, at der er en risiko for, at behandlingerne bliver forhastede.
- Det er jo ikke ting, de sidder og laver på én dag. Det er noget, der bliver forberedt i lang tid forinden, og man har nogle meget detaljerede dokumenter, som man sidder og behandler ud fra.
Trilogforhandlinger er en betegnelse for den afsluttende proces, hvor lovforslag fra EU-Kommissionen med repræsentanter fra EU's 28 medlemslande og parlamentet mødes og diskuterer. Medlemslandene er repræsenteret af formandskabet, som i øjeblikket ligger hos Rumænien.
Det er de ansvarlige i det udvalg i parlamentet, hvor lovforslaget behandles, som forhandler for EU-Parlamentet. Forhandlingerne sker, inden lovforslaget kommer til afstemning til en plenarsamling.
Christel Schaldemose, der er et af Socialdemokratiets parlamentsmedlemmer, er en af dem, der sidder i trilogforhandlinger i øjeblikket.
Hun mener, at det er et tveægget sværd med den afsluttende spurt.
På den ene side kan det være godt at have travlt, for så er det nemmere at komme frem til kompromisser.
Men:
- Det bekymrer mig, at der er så travlt til sidst. Dels når man selv sidder i en forhandling og dels med at prøve at få et overblik over, hvad andre kolleger har forhandlet på plads.
- Risikoen er, at vi reelt ikke ved, hvad vi ender med at stemme om, når der er så mange trilogresultater, som skal godkendes i plenarsamlingen.
/ritzau/