Tre episoder. Alle tre med håndvåben. Og alle tre direkte mod de danske styrker.
Men ingen kom noget til, da de danske soldater blev angrebet lørdag, oplyser Hærens Operative Kommando.
Først på aftenen var det den såkaldte Forward Operating Base (FOB) Robinson, der kortvarigt blev beskudt med håndvåben.
To timer senere var det FOB Sandford, der blev beskudt - og en halv time senere var der en større ildkamp i distriktshovedkvarteret i Gereshk by.
Det danske forsvar har i alt cirka 700 mand i Afghanistan.