Østjyllands Politi har evakueret alle studerende på Handelshøjskolen i Aarhus på Vestre Ringgade på grund af en bombetrussel, oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.
Hos Østjyllands Politi bekræfter politikommissær Mogens Brøndum, at skolen har modtaget en bombetrussel via brev, og at det er det, som politiet nu undersøger på skolen.
Politiet modtog anmeldelsen fra Handelshøjskolen klokken 10.09 fredag.
Alle studerende har ifølge Ekstra Bladet forladt bygningerne, og undervisningen er indstillet.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skolens ledelse.