Skjerns håndboldherrer har fået en god start på den nye sæson. Søndag blev det til den anden sejr ud af lige så mange mulige i 888 Ligaen.
På hjemmebane vandt jyderne med 32-27 over sidste sæsons bronzevinder, GOG.
Dermed har fynboerne fået en skidt start på sæsonen med to nederlag.
GOG satte ellers sit præg på indledningen og førte 10-7 midtvejs i første halvleg, men derfra ændrede kampen karakter til Skjerns fordel.
Hjemmeholdet kunne gå til pause med en føring på 15-13, og anden halvleg var kun få minutter gammel, da Skjern skabte kampens første firemålsforspring.
Men GOG var ikke slået. Da Torsten Laen efter 43 minutter reducerede til 22-23, var der lagt op til en spændende afslutning.
Men derefter fik Skjern igen momentum og kom på 26-22 og slap derfra ikke grebet igen.
For vinderne blev Lasse Mikkelsen topscorer med ni mål, mens Gøran Johannesen scorede seks for GOG.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.