Justitsministeriet destruerede fire års dokumenter om sin egenrolle i Blekingegade-sagen, på trods af at en undersøgelseskommissionnetop var blevet nedsat til at grave i fortiden.
Papirerne blev tilintetgjort uden at underrette kommissionen kun få måneder efter at kommissionen var begyndt sit arbejde.
Det fremgår af en korrespondance mellem Justitsministeriet og PET-kommissionen, som Nyhedsavisen har fået aktindsigt i.
»Deter betænkeligt, at Justitsministeriet makulerer papirer på ettidspunkt, hvor PET-kommissionen ikke er færdig med sit arbejde,« sigeradvokat Torben Koch, bisidder for fire betjente, der efterforskedeBlekingegadebanden.
Dermed bliver det svært at opklare,hvorfor Justitsministeriet forhindrede opklaringen af et bankrøveri i1983, som kunne have afsløret Blekingegadebanden.
Ifølge ministeriet selv var destrueringen ren rutine.
Tvivlsom rolle
PET-kommissionen begyndte i år at undersøge Justitsministeriets rolle i forbindelse med det såkaldte Lyngby-røveri.
Men da PET-kommissionen bad om at få sagen udleveret i januar 2008, lød svaret, at sagen var destrueret »medio 2000«.
Derforvil PET-kommissionen hen over sommeren foretage samtaler med nulevendepersoner, som husker sagen fra Justitsministeriet.
»Vihar fået nogle navne på folk, som vi er i gang med at spørge. Men detsiger sig selv, at skriftlige dokumenter altid er et bedrekildegrundlag i en 25 år gammel sag,« siger formand Leif Aamand.
Justitsministerieter blevet beskyldt for at have stoppet efterforskningen afBlekingegadebanden, fordi det undlod at kræve to palæstinensereudleveret til Danmark i 1983.
De to palæstinensere stodformentlig i forbindelse med banden. De blev anholdt i en fransklufthavn med seks millioner danske kroner, som formentlig stammede frarøveriet i Lyngby. Selv om dansk politi bad om at få palæstinenserne ogpengesedlerne udleveret, undlod ministeriet at videresende politietsønske til Frankrig.
De destruerede dokumenter kunne haveforklaret, hvorfor ministeriet ikke videresendteudleveringsbegæringerne, og hvem der traf beslutningen. Jørn Moos,pensioneret politiefterforsker, er dog ikke tryg ved, at opklaringen eroverladt til vidners hukommelse.
»Spørgsmålet er, om de,der kan huske det, også har lyst til at huske det. Det er jo let atsige, at man ikke kan huske noget, hvis der ikke er dokumentation, ogdet kan ødelægge ens karriere.«