Sikker Kansas-sejr over Oakland

Med en sejr på 20-9 vandt Kansas for første gang i fire kampe og bevarer dermed et spinkelt håb for at nå slutspillet.

Morten Andersens gamle klub, Kansas City Chiefs, vandt for første gang i fire kampe. Det blev til en sejr på 20-9 over Oakland Raiders, der gennemlever en historisk ringe sæson. Raiders har tabt 13 gange i denne sæson, og det er en tangering af den hidtil værste sæson i Raiders historie. Med sejren holder Kansas City Chiefs liv i et spinkelt håb om at nå slutspillet, der starter nytårsaften.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.