Oprykkerne fra Silkeborg var bagud i to omgange i søndagens udekamp mod Sønderjyske, men kæmpede sig tilbage og fik 2-2.
Silkeborg-angriber Nicklas Helenius, der scorede målet til 2-2, var ærgerlig over, at det igen ikke lykkedes holdet at vinde en kamp i Superligaen.
- Jeg er glad for det ene point på den måde, at vi kom tilbage to gange. Men jeg er mere bitter over, vi ikke vandt. Vi havde fortjent at vinde, og vi havde nok også brug for at vinde.
- Vi har også brug for at sige til os selv, at sådan som vi har trænet i løbet af ugen, og sådan, som vi spillede, så skal vi nok få de tre point, siger Helenius.
Til trods for den manglende sejr var Silkeborg-spilleren fint tilfreds med holdets præstation.
- Det var en rigtig god kamp fra vores side. Den første halve time var vi fint med, og vi stod godt på banen. Sønderjyske havde et lille overtag, men det fik vi stille og roligt vendt i løbet af første halvleg, så vi blev bedre end dem, siger Helenius.
Offensivspilleren hæftede sig især ved holdets attitude og de mange chancer, der blev skabt.
- I anden halvleg havde vi et overskud i forhold til dem. Vi vandt mange andenbolde, som gav os sindssygt mange chancer.
- Vi viste god attitude, og vi leverede den vilje og fight, vi skulle forsøge at matche Sønderjyske på, siger Helenius.
Ifølge Helenius blev der arbejdet sindssygt hårdt for hinanden over hele linjen.
- Absolut noget af det bedste offensivt. Der var et andet flow, og folk var tændte i duellerne, og derfor vandt vi mange andenbolde.
- Vi spillede godt med gode bolde ude på kanterne og også fine bolde i dybden, der skabte gode chancer. Alle arbejdede sindssygt hårdt for hinanden, og det smittede af, siger han.
Næste opgave for Silkeborg er på lørdag, når AGF kommer på besøg.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.