Silkeborg har vist god form i Superligaen på det seneste, men et mål af gæsternes Marcus Ingvartsen i slutminutterne i 2-2-kampen mod FC Nordsjælland gjorde, at Silkeborg fredag måtte nøjes med et point.
Det ærgrer Silkeborg-angriber Nicklas Helenius.
- Vi viste god form, og det har vi sådan set gjort i en periode. Der var lidt flere fejl, men vi kan ikke ramme topniveau hver eneste gang, siger Helenius efter kampen.
- Det viser selvfølgelig et eller andet højt niveau, når vi kan få point på dage, hvor vi spiller mindre godt.
Den nyindkøbte angriber scorede til 2-1, men han ville gerne have byttet scoringen til tre point i stedet.
- Jeg er glad for at have scoret, men jeg ville hellere have haft tre point. Jeg har masser af selvtillid, og jeg tror på tingene. Selvfølgelig ærgrer det mig, at vi ikke fik tre point, siger han.
Forsvarsspilleren Jens Martin Gammelby mener også, at Silkeborg ikke spillede op til deres bedste i kampen.
- Vi skulle ikke have pakket os. Vi skal også fremad, når vi er foran. Vi viste, at vi godt kan spille med bolden, og det skal vi gøre noget mere, siger Jens Martin Gammelby.
Silkeborgs næste kamp er i pokalturneringen, hvor de skal møde Skive IK på udebane.
Herefter venter der silkeborgenserne en svær opgave, når de skal til Telia Parken og FC København.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.